UgensErhverv.dk

Investeringsbølge i kontorlandskaberne

Kampen om de rigtige medarbejdere kræver moderne kontorer, der opfylder langt flere funktioner end i dag.

15-06-2005

Et kig i en krystalkugle ville for få år siden vise et billede af tusindvis af affolkede kontorer, der stod som golde ørkenlandskaber i takt med væksten i hjemmearbejdspladser.
Den fremtidsvision blev der ikke meget af, og i dag er der fokus på kontorets betydning for at tiltrække og skabe et funktionelt og kreativt rum for de rigtige medarbejdere, der afgørende for den succesrige virksomhed.

- Allerede nu ser vi de første tendenser til, at kontoret er et socialt rum og mødested i stedet for at være indrettet som de velordnede arbejdspladser, de fleste af os forbinder med ordet kontor. Funktioner fra hjemmet og fritiden er flyttet ind på arbejdspladserne; vaskeri i kælderen, bilvask på p-pladsen, motionsrum og servering af også morgen- og aftensmad i kantinen er blandt det, der kommer mere af.
Undersøgelsen viser, at medarbejderne mere end alt andet har brug for kontoret som et mødested, der skaber et socialt netværk, siger Nikolaj Hertel, adm. dir. for NCC Property Development, der har lavet en interviewundersøgelse blandt 100 virksomhedsledere i Norden om deres forventninger til fremtidens kontor.

En af undersøgelsens pointer er, at det er i udviklingen af dette fremtidige kontorlandskab, at virksomhedernes kamp om markedsandel skal stå. Hele 40 procent af nutidens kontorer er utidssvarende, og en tredjedel af de nordiske virksomheder planlægger derfor at omstrukturere kontorerne indenfor de næste to år.

- Vores undersøgelse viser, at det meget snart trækker op til et udskilningsløb mellem virksomheder i hele Norden. Der er vinder-virksomheder, som forstår at fokusere på arbejdsmiljøet for at opfylde medarbejdernes ønsker. Og så er der taber-virksomheder, der hænger fast i vanetænkningen om, at kontoret er et arbejdssted, siger Nikolaj Hertel.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år