Debitor Registret, som i 2004 udfordrede RKI&s monopol på registrering af dårlige betalere har oplevet en vækst på næsten 60 % i 2011
03-07-2012
For Danmarks næststørste skyldnerregister, monopolbryderen Debitor Registret, var 2011 et godt år.
Ansættelsen af en ny salgsdirektør, omorganisering og udvidelse af salgsorganisationen samt en investering af 16 pct. af bruttoresultatet i produktudvikling, vendte et negativt resultat i 2010 til et plus på 1,7 mio. kr. før skat i 2011.
Samtidig steg bruttofortjenesten fra ca. 7 mio. kr. i 2010 til 11 mio. kr. i 2011, og egenkapitalen steg i samme periode med næsten 25 pct.
- I 2010 tilbagekøbte vi egne aktier fra den kriseramte EBH Bank. Det gav os et minus på bundlinjen, som vi naturligvis på ingen måde var tilfredse med. Derfor har vi satset kraftigt for at komme tilbage på vækstsporet – blandt andet ved at ansætte nye sælgere, så 2/3 af virksomhedens ansatte nu er ansat i salgsafdelingen, fortæller stifter af Debitor Registret, Birger Baylund.
25 nye virksomheder om dagen
Registret har det seneste år oplevet en stigning i antallet af registreringer på 17 pct., og i dag er flere end 21.000 virksomheder tilknyttet Debitor Registret. Lige nu kommer der ca. 25 nye virksomheder til om dagen.
Registret hjælper sine kunder med kreditvurderinger, dvs. med at undgå at give kredit til dårlige betalere. Og er det gået galt, hjælper de med at få udeståendet betalt i samarbejde med 200 inkassovirksomheder.
- Det er tilfredsstillende at se, at vores investeringer har betydet flere kunder og dermed har haft en direkte effekt på bundlinjen. Vi var aldrig kommet igennem regnskabsåret med den vækst, hvis vi ikke havde handlet. Men vi vil ikke hvile på laurbærrene. Vi forventer en tilsvarende vækst i indeværende regnskabsår. Derfor flytter vi vores domicil til nye og større lokaler i efteråret, så vi også kvadratmetermæssigt er klar til den store ekspansion, vi forventer, siger Birger Baylund.
Nyt samarbejde skal sikre smv&er mod konkurs
I starten af indeværende regnskabsår indgik Debitor Registret en historisk aftale med Multidata. Den sikrer, at Multidatas mere end 70.000 kunder nemt og billigt kan foretage et kredittjek af deres nye erhvervskunder.
Dvs. de får mulighed for at tjekke, om der er registrerede betalingsanmærkninger på virksomheder, inden de indgår en aftale med dem.
- Tidligere fravalgte mange små og mellemstore virksomheder at kreditvurdere deres kunder, fordi det var for besværligt og for dyrt. Men det kan være fatalt for en lille virksomhed at entrere med en dårlig betaler. Det har mange knækket nakken på – ikke mindst siden krisen brød ud. Det er prissat, så alle virksomheder kan være med, og det vil kunne spare mange virksomhedskonkurser i små og mellemstore virksomheder, vurderer Birger Baylund.
Det synspunkt bakkes op af Markedsdirektør i Multidata, Bent Jensen:
- For os er samarbejdet med Debitor Registret et udtryk for et ønske om at lette flere administrative opgaver hos små og mindre virksomheder. For vores kunder er det en unik mulighed for på en nem måde at sikre sig mod dårlige betalere og de deraf følgende problemer. Så vi er meget glade for at kunne tilbyde vores kunder de særlige fordele, som aftalen indebærer, siger han.
Debitor Registret A/S
er et af Danmarks førende kreditoplysningsbureauer og driver Danmarks næststørste skyldnerregister med indberetninger fra flere end 21.000 virksomheder.
Debitor Registret blev etableret i 2004 og er i dag en betydende aktør i bl.a. tele-, finans- og autobranchen.
Debitor Registret registrerer både private og virksomheder. For at blive indberettet til Debitor Registret skal ens gældspost være på mere end 1.000 kr., man skal skriftligt have erkendt den overforfaldne gæld, eller der skal være taget retsligt skridt i sagen.
Debitor Registret er underlagt Persondataloven samt Datatilsynets inspektioner.
Flere end 450.000 private danskere og 75.000 virksomheder har hidtil været i kontakt med Debitor Registret.
-tibu
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi