UgensErhverv.dk

Glaspaladser med dårligt indeklima er yt

Danske virksomheder bygger færre glaspaladser end tidligere. Og det er godt nyt, mener Go’ Energi, for indeklimaet er elendigt og energiregningen tårnhøj i glashusene

29-06-2012

Bygninger i glas er elegante og imponerende og har længe været et populært valg, når virksomheder bygger nye domiciler. Nordea på Christianshavn, den Sorte Diamant og Allers flagskib på Havneholmen i København er blandt eksemplerne på de arkitektonisk smukke glasbyggerier. Men netop Allers glasbygning kan være blandt de sidste, der bliver opført i Danmark.

For bygherrerne dropper i stadig højere grad glasbyggerierne, der har et dårligt indeklima, og som i stort set alle tilfælde fuldstændig sprænger rammen for det lovlige energiforbrug:

- Det er min klare vurdering, at der bygges færre glashuse nu end for blot ét år siden, fordi ingeniører og arkitekter har fået en øget bevidsthed om, at de simpelthen ikke kan holde energirammen i glasbygningerne, siger Kjeld Johnsen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Sauna om sommeren, køleskab om vinteren
Hos Go’ Energi er der tilfredshed med, at færre virksomheder opfører de energislugende glashuse. Erfaringen viser blandt andet, at bygningerne bliver meget varme om sommeren, og det giver store udgifter til at køle og ventilere. Samtidig går varmen ud over de svedende medarbejderes produktivitet.

Om vinteren er der det modsatte problem – frysende ansatte og store varmeudgifter.

- Vi hilser det velkomment, at virksomhederne nu sadler om og finder på bedre alternativer end de store glaspartier. Har du først valgt store glasflader, har du næsten bedt om problemer med indeklima og energiforbrug, siger Thomas Drivsholm, projektleder i Go’ Energi, der er en uvildig, offentlig organisation, der skal skabe energieffektiviseringer i Danmark.



Svært at styre glashuset
Det udsagn kan Carsten Nielsen, afdelingsleder i Dan-Ejendomme, skrive under på. Dan-Ejendommes hovedbygning i Hellerup er et glashus fra 2002 på ca. 21.000 m2. Her har virksomheden kæmpet en hård kamp for at holde energiforbruget nede og sikre medarbejderne gode forhold inden for.

Sidste år scorede virksomheden bundkarakterer i en undersøgelse af indeklimaet i 17 bygninger.

- Nu er indeklimaet blevet bedre, og vi holder energirammen – som den eneste ud af otte andre virksomheder i glasbygninger, som vi udveksler erfaringer med. Men det er kun fordi, vi arbejder meget systematisk med vores energiforbrug, siger Carsten Nielsen.

Dan-Ejendomme holder bl.a. nøje øje med anlægget, der styrer ventilation og varme. Ingen får lov at ændre indstillingerne, uden at årsagen til den ønskede ændring er analyseret først.

Om glashuse og indeklima:
- Glashuse kæmper med indeklimaet, fordi de ofte bliver for varme om sommeren, men er for kolde om vinteren
- Teknologisk Institut vurderer, at dårligt indeklima koster danske virksomheder op til 30 mia. kroner om året
- I en undersøgelse fra Go’ Energi svarer 83 procent, at træk og kulde går ud over deres produktivitet
- I samme undersøgelse svarer 88 procent, at tung luft går ud over deres produktivitet. Undersøgelsen er udført blandt offentligt og privat ansatte medarbejdere, som arbejder indenfor.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi