UgensErhverv.dk
Tømrerelever får håndværk på Roskilde FestivalDet vindende hold i gang med at konstruere deres n

Tømrerelever får håndværk på Roskilde Festival

Vinderne af Bosch Konstruktionspris 2012 er fundet. Alle tre hold har skabt håndværk i topklasse og deres kreative og flotte boder skal bruges på Roskilde Festival 2012

29-06-2012

Ud fra de mange kreative idéforslag, som tømrerelever over hele landet indsendte, blev 10 finalister udvalgt. Med værktøj fra Bosch til en værdi af 17.000 kr. i hånden og med billetter til Roskilde Festival på højkant har de ti hold tømrerlærlinge i den sidste måned skruet, hamret og savet til den store guldmedalje for at bygge den flotteste indsamlingsbod.

Nu har en jury fra Bosch og Roskilde Festival voteret og fundet første-, anden- og tredjepladsen blandt de mange kreative byggeprojekter, som finalisterne har skabt. Alle tre vinderhold præmieres med billetter til årets Roskilde Festival samt et diplom, og tømrerlærlingene, der tog førstepladsen, får desuden Bosch’ håndværkerradio, GML 20 Professional.

- I år har konkurrencen været benhård, for vi har modtaget rigtig mange gode og kreative bud på indsamlingsboder. De danske tømrerelever er virkelig dygtige, men i sidste ende valgte vi de byggeprojekter, som vi syntes, var de mest opfindsomme og interessante konstruktioner, siger Niclas Andersen, produktchef fra Bosch i Danmark.

Talentfulde og kreative
Han fortæller videre, at det er vigtigt for Bosch at anerkende fremtidens håndværkere, som hver dag slider for at dygtiggøre sig.

- De er både talentfulde og kreative, og derfor er det også vigtigt, at de har det nyeste og bedste værktøj at bygge med. Alle deltagerne har lagt mange kræfter i deres boder, og det skal de have ros for, fortæller Niclas Andersen.



Vinderprojektet
Vinderprojektet hedder Bumblebee og er bygget af et engelsksproget tømrer/snedker-hold fra KTS i Rødovre. Holdet har valgt at tage udgangspunkt i en 6-kantet kube i 16mm krydsfiner med 6 bærende stolper i hvert hjørne. Kuben kan lukkes helt til, så man er i ly for både regn og blæst. I udslået tilstand byder kuben både på markiser, siddepladser og mulighed for at indsamle 360 grader rundt. Kuben er malet i Roskilde Festivalens orange farve.

Vinderne:
1. pladsen: KTS Rødovre:
Elever: Bjørn Balder Bergkvist Graah, Christen Friis, Collins Momanyi Bosire, Jacob Makongo Bertelsen og Gerard Charles Gilmartin
Faglærer: Sebastian Bjerregaard Jensen

2. pladsen: KTS Rødovre:
Elever: Nicolas Benjamin Rigal, Radoslav Branimirov, Simon Gartell, Marius Valiusis og Carsten Tune Petersen
Faglærer: Martin Arp Petersen

3. pladsen: Selandia-CEU, Slagelse:
Elever: Carl Emil Hostrup, Nicklas Winkel, Tom Müller og Peter Eriksen
Faglærer: Per Andersen

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi