UgensErhverv.dk
Direktør går undercoverGSV’s adm. direktør Dan Protin er trukket i arbejd

Direktør går undercover

Adm. direktør i GSV Materieludlejning A/S, Dan Protin, er næsten som en anden ’Undercover Boss’ trukket i arbejdstøjet for at arbejde i bl.a. modtagelsen, klargøringen og udleveringen

28-06-2012

Dan Protin startede i 1996 i GSVs Odense-afdeling som montør, hvor han stod for reparation og anden service af maskiner. Derfor var det på mange måder velkendt terræn, da han iførte sig kedeldragt og sikkerhedssko for at blive sat i arbejde ude i GSV afdelingerne. Målet har været at sikre en klar og stram procedure for alle GSV afdelinger, så udstyret er 100 % i orden.

- Jeg er blevet rigtig godt modtaget, og for mig har det været vigtigt at få talt med medarbejderne og opleve deres hverdag. Der er sket meget, siden jeg selv arbejdede i maskinmodtagelsen, og jeg har virkelig stor respekt for vores folk - de arbejder hurtigt, og de skal kunne have mange bolde i luften samtidig, siger Dan Protin.

Krav om stor teknisk viden
Dan Protin har i de forskellige GSV afdelinger arbejdet med alle aspekter af klargøring af maskiner og skurmateriel til udlejning. Han fortæller:

- I dag er niveauet af teknisk viden højere i afdelingerne - det er ikke nok bare at vaske maskinerne af, de skal efterses og kalibreres, og det kræver stor ekspertise. Når vi får materiel ind, så kender hver medarbejder sin opgave, hvilket giver en effektiv og ensartet procedure. Resultatet skulle gerne være, at alle vores kunder får samme gode service, i form af ren- og klargjort materiel leveret til det rette sted, på det aftalte tidspunkt, fortæller Dan Protin, der lægger vægt på at holde fast i den nære kontakt med medarbejdere og samarbejdspartnere.

Hovedformålet med at besøge alle afdelingerne var at få en større ensartethed, så GSV hele tiden kan højne kvaliteten af det arbejde, virksomheden udfører. Derfor er det vigtigt at tage alle de gode, individuelle metoder med fra hver enkelt afdeling.

- Medarbejderne er vores største aktiv, og derfor skal der aldrig være stor afstand fra gulvet til direktørskrivebordet. Vi har en flad struktur her i GSV, hvor alle ansatte er vigtige medspillere i forhold til at give den optimale service til vores kunder. Hver afdeling har sine spidskompetencer, som ikke kan undværes, og derfor skal man som leder ikke være bange for at give folk ansvar, understreger direktøren.



DRA certificering undervejs
Snart kan også GSV opfylde kravene fra DRAs (Danish Rental Association) nye certificeringsordning. DRA-certificeringen er en frivillig ordning, der er forholdsvis stor tilslutning til blandt medlemmerne i Danish Rental Associaton.

Certificeringen stiller skrappe krav til egenkontrol i virksomhederne og ved at være del af ordningen kan GSV garantere overfor sine kunder, at virksomheden opfylder alle krav mht. kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

- I den sammenhæng er det helt essentielt, at vores modtagekontrol rundt i de forskellige afdelinger er fuldstændig ens, slutter Dan Protin.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi