UgensErhverv.dk

Virksomheder ser lyset i energibesparelser

Energieffektiv belysning er den mest populære måde at spare energi på blandt virksomhederne, men der er også stor forskel på kvaliteten, advarer Go’ Energi

28-06-2012

Forrentninger på over 100 procent og lys, der holder i over 25 år. De små og mellemstore virksomheder er ved at få øjnene op for, hvor god økonomien i energieffektiv belysning egentlig er. Det oplever den uvildige offentlige organisation Go’ Energi.

- Det er helt tydeligt, at interessen er stor omkring belysning, og det forstår jeg godt, for der er meget at spare, siger Go’ Energis projetkleder for erhverv Thomas Drivsholm.

En undersøgelse fra Go’ Energi viser, at belysning er den mest populære måde at spare energi på hos små og mellemstore virksomheder. Blandt 18 forskellige emner er 54 procent af virksomhederne interesseret i energieffektiv belysning. I gennemsnit scorer hvert emne kun det halve – 27 procent – og ingen andre emner kommer over 50 procent.

Sparer 640.000 kroner
Én af de virksomheder, der sparer penge med energieffektiv belysning, er Merkur Andelskasse i København. Her blev halogenpærerne i 18 lamper skiftet ud til LED-lys, og det sparer omkring 18.000 kroner om året.

Fortsættes ...



- Vi fik samme gode lyskvalitet og kunne beholde vores lamper, samtidig med at vi sparer 82 procent af elforbruget og hurtigt kommer til at tjene penge på investeringen. Derudover slipper vi for en voldsom varme fra de gamle pærer, som gav et dårligere arbejdsmiljø. Vi har også kunnet skrue ned for aircondition og dermed spare endnu mere, selvom jeg ikke har tal på den del, siger afdelingsdirektør Claus Skytt.

Oven i hatten er LED-lysets levetid 27 år, så investeringen på 75.000 kroner når at tjene sig hjem mange gange. Med en energiprisstigning på 3 procent om året, vil Merkur Andelskasse ende med et samlet plus på kontoen for LED-lyset på omkring 640.000 kroner i den forventede levetid.

Kæmpe forskel på kvalitet
Belysningen er ansvarlig for omkring halvdelen af elregningen i virksomheder inden for handel og service, og i mange butikker går op mod 85 procent af elforbruget til belysning. Men man skal være forsigtig i jagten på besparelser, advarer Go’ Energi.

- Der er kæmpe forskelle på kvaliteten af tilbuddene på markedet, ikke mindst på LED-området. Derfor skal man vælge varsomt. Det er også en af grundene til, at vi har udviklet et belysningstjek for virksomheder. Det er en nem måde at finde ud af, hvad der kan betale sig, siger Thomas Drivsholm.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro