Bygningsmassen i kommunen skal energioptimeres over de næste to år - det sparer 6,5 mio kroner om året
27-06-2012
Skanderborg Kommune tager et nyt stort skridt for at nedbringe forbruget af energi
med udrulningen af et stort energiprojekt.
Hele kommunens bygningsmasse skal over de næste to år energioptimimeres af teknikvirksomheden Glenco, hvilket vil sikre en årlig besparelse på 6,5 mio. kr. på energiregningen.
Næste fase i den store plan for at nedbringe energiforbruget i kommunens mange
bygninger indledes om kort tid. Installatørvirksomheden Glenco skal i de næste halvandet til to år udføre en lang række energibesparende tiltag, som den tekniske sammen med samarbejdspartnerne Danske Energi Management og Lokalenergi Handel grundigt har planlagt i første fase af projektet.
De tre parter har i aftalen med Skanderborg Kommune samlet sig i et ESCO-samarbejde, der står for Energy Service Company.
Aftalen betyder, at knap 50 bygninger fordelt over hele kommunen skal optimeres, så kommunen efterfølgende kan spare 6,5 mio. kr. årligt på energiregningen – og hente investeringerne hjem i løbet af blot seks år.
Budgetrammen på projektet er på 50 mio. kr., og de tre selskaber i konsortiet garanterer, at beregningerne for energibesparelsen rent faktisk kan føres ud i livet og efterfølgende dokumenteres over for kommunen.
- Nu går vi i gang med den egentlige entreprise i dette store energirenoveringsprojekt efter at have lagt en masse ressourcer i projekteringen sammen med vores samarbejdspartnere. Næste skridt er derfor at præstere de besparelser, som vi selv har sagt, der kan findes i kommunens bygninger, siger regionschef Søren Stougaard, Glenco.
Han regner med at have 15-20 Glenco-ansatte og omkring 10-15 mand i arbejde hos
underleverandører til at udføre det omfattende energiprojekt over hele kommunen.
- Kunsten er ikke at sige, at man kan finde en masse besparelser, men rent faktisk levere resultaterne. Og det skal vi gøre ved, at kommunen kan få deres investering betalt tilbage, når alle bygningerne er gennemgået. For i et projekt som dette er der kontant afregning i sidste fase, så alle parter har interesse i at tingene lykkes, siger Søren Stougaard.
Kan måle effekten fra dag 1
Hos Skanderborg Kommune har man store forventninger til samarbejdet om energiprojektet, der vil udmønte sig i store besparelser på kommunens energibudget.
- Det er afgørende for udbyttet af investeringen, at der med denne type aftale er fuldstændig ro om projektet fra start til slut. På den måde får vi som kommune en garanti for, at projektet gennemføres og investeringen kommer hjem igen over den lovede tidshorisont. Samtidig er der den sikkerhed for alle parter, at vi kan måle
på effekten af tiltagene fra dag ét, siger projektkoordinator Bjarne E. Rasmussen, Skanderborg Kommune.
- Det er et spændende projekt at gennemføre, fordi vi arbejder med en længere tidshorisont end ellers, og energioptimeringen omhandler mange bygninger over hele kommunen. Samtidig har der været relativt få erfaringer at trække på fra andre kommuner, hvilket har været en udfordring, men vi har blandt andet skelet
til Middelfart og fået samlet den nødvendige information, fortæller Bjarne E. Rasmussen.
For Glenco er denne opgave af stor betydning, idet energibesparelse er blevet en efterspurgt øvelse blandt både virksomheder og som i Skanderborgs tilfælde også blandt de offentlige aktører, der sidder på en meget stor bygningsmasse.
- Alle taler om energi i øjeblikket, og derfor rummer hele området store perspektiver for en virksomhed som vores, fordi teknikdelen er så afgørende i forhold til at finde besparelser. Så der er et enormt potentiale – både i forhold til et ESCO-samarbejde som dette og andre løsninger. Og med et så stort projekt som i Skanderborg høster vi en masse værdifulde erfaringer, siger adm. direktør Rene Lund Rasmussen, Glenco.
-tibu
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Dansk importør af Bobcat
Når toppen skal nåes
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Online leasing af varebiler med ét klik.
Læs september 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro