UgensErhverv.dk

Nyt site fungerer som 'energi-lommeregner'

Ved at indtaste oplysninger via websiden kan man få beregnet, hvad man kan tjene på en energirenovering

26-06-2012

Websitet Energimål.dk er netop lanceret. Det er et enkelt og effektivt værktøj, der giver bygningsejere et nemt og brugbart overblik over, hvilken energimæssig og økonomisk gevinst der kan være i energireducerende tiltag ved renovering af kontorejendomme.

Energimål.dk er udviklet med støtte fra Realdania, og partnerne i udviklingsprojektet er Henning Larsen Architects, DATEA, Bygningsstyrelsen, Esbensen Rådgivende Ingeniører, NHL Data og Albertslund Kommune.

Energimål.dk er et nyt, digitalt værktøj, der fungerer som en udvidet lommeregner.

På baggrund af informationer om forskellige problemstillinger skal brugeren tage stilling til forskellige muligheder i et renoveringsprojekt. I processen giver Energimål.dk helt konkrete forslag ved automatisk at trække på viden om arkitektur, økonomi og tekniske løsninger.

Som noget nyt har værktøjet mulighed for at trække på reelle data om bygninger fra offentlige databaser og derfor giver det nøjagtige beregninger. Det bliver nemmere for brugeren at prioritere mulighederne og skabe et fælles udgangspunkt på tværs af faggrupper.

Helt enkelt kræver det kun, at brugeren indtaster ejendommens adresse, hvorefter værktøjet vil kunne besvare spørgsmål som: Hvad kan jeg tjene på en energirigtig renovering? Hvad bliver driftsomkostningerne? Hvad betyder investeringen for lejen? Hvad er omkostningen og risikoen ved ikke at gøre noget?

- Med dette værktøj optimeres den sagsgang, der går forud for en beslutning om at renovere. Beregneren vil desuden kunne spotte mulige energibesparelser i et projekt, som egentlig bare var tænkt som almindeligt vedligeholdelsesarbejde, vurderer Carsten Jarlov, direktør i Bygningsstyrelsen.

Også Signe Kongebro, der er leder af Henning Larsen Architects’ afdeling for bæredygtighed og har stået i spidsen for udviklingen af Energimål.dk, ser store fremtidsmuligheder for Energimål.dk:

- Mange bygningsejere står overfor store renoveringsprojekter i den nærmeste fremtid. Dette værktøj hjælper dem på vej, så renoveringen ikke bare bliver gavnlig for miljøet, men også deres økonomi. Gevinsten ved at tænke i energi, når man renoverer, er stor, fastslår hun.

-tibu


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro