UgensErhverv.dk

Efterlyser rådgivere til arkitektoniske indgreb

Realdania og Naturstyrelsen inviterer nu rådgivere til at byde ind på at etablere små, enkle arkitektoniske indgreb på 10 særlige steder i det danske landskab

22-06-2012

Projektet er en del af kampagnen Stedet Tæller, der har til formål at vise nye veje til, hvordan arkitektur af lille skala, og i høj kvalitet, kan bidrage til oplevelsen af landskabet og den danske natur.

Tilbage i april offentliggjorde Realdania og Naturstyrelsen 10 særlige steder i den danske natur, der er udvalgt i kampagnen Stedet Tæller. Realdania har afsat 33 mio. kr. til realisering af ankomst- og formidlingsfaciliteter, der skal forbedre adgangen til naturen på disse udvalgte steder i landskabet.
Nu følger en invitation til rådgivere i form af arkitektvirksomheder eller sammensatte teams om at byde ind på at løse opgaven på ét eller flere af de 10 udvalgte steder.

Det kan være en bro, en udsigtsplatform, et ankomstareal - eller noget helt andet -som skaber adgang til eller ordløst formidler naturen.

Der er tale om 10 separate projekter uden økonomisk eller brugsmæssig sammenhæng. På grund af ønsket om diversitet og projekternes forskellige karakter forventes det, at rådgivningskontrakterne tildeles forskellige tilbudsgivere.

Kontakt mellem menneske og natur
Udvælgelsen af rådgivere foretages af Realdania og Naturstyrelsen i samarbejde med kampagnens sekretariat og faglige rådgiver. Der vil i udvælgelsen blive lagt vægt på rådgiverens kompetencer, relevante udførte referencer samt rådgiverens begejstring for og forståelse af denne særlige opgave.

Centralt for opgaven er rådgiverens overvejelser omkring, hvordan et arkitektonisk greb kan bidrage til kontakten mellem menneske og natur. Hvordan særlige landskabstræk iscenesættes, og hvordan tilgængelighed tilgodeses uden at gå på kompromis med stedets naturkvaliteter og oplevelsen af vild og storslået natur.

Som inspiration til opgaven henvises til publikationen ’Steder i landskabet’. Publikationen kan bestilles hos info@stedet-tæller.dk eller downloades fra kampagnens hjemmeside www.stedet-taeller.dk.



Tidsplan
Frist for anmodning om opgaven er d. 24. august kl. 12. Vinderne lanceres i slutningen af september hvorefter rådgivere og bygherrer tager på en studietur til inspiration for projektudviklingen. Alle projekter forventes afsluttet ved udgangen af 2013.

De 10 udvalgte steder
Med udvælgelsen af de 10 særlige steder i landskabet har et fagligt ekspertpanel sammen med Naturstyrelsen og Realdania lagt vægt på at finde spektakulære steder med et potentiale, hvor nænsomme indgreb af lille skala og høj kvalitet kan skabe stor værdi. Der er også lagt vægt på en spredning i landskabstyper og i stedernes geografiske placering.

De udvalgte steder er:
Råbjerg Mose, ved Jerup i Vendsyssel
Rubjerg Knud, nord for Løkken i Vendsyssel
Hanstedreservatet, Thy, mellem Hanstholm og Klitmøller
Knudeklinten på Fur, Limfjorden
Stevns Fyr, Sydøstsjælland
Filsø, Vestjylland nord for Oksbøl
Tipperne Fuglereservat, Ringkøbing Fjord
Kalø Slotsruin, Kalø vig på sydlige Djursland
Hammersholm helleristningsfelt, ved Allinge på Nordbornholm
Ballum Sluse, Sydvestjylland

Bygherre på projekterne er Naturstyrelsen. Undtaget er Ballum Sluse, hvor bygherre er Nationalpark Vadehavet.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro