Siden nytår har boligejerne konverteret og nytegnet 140 procent flere lån end i samme periode sidste år, og mere end halvdelen af de udbetalte lån er nu fastforrentede
22-06-2012
En af Danmarks største udbyder af realkreditlån til ejerboliger – Totalkredit – har siden nytår gennemført 140 procent flere konverteringer og udbetalinger af nye boliglån end i samme periode sidste år. Samme billede tegner sig i Spar Nord, der har haft rekordmange konverteringer i maj, og det fortsætter i juni.
- Mange boligejere har tilsyneladende ventet på at få renten helt i bund, og det har vi så fået her i 2012, hvor renten har slået den ene bundrekord efter den anden, siger chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm.
- Vi har længe anbefalet boligejerne at agere, mens renterne er så vanvittigt lave, og nu ser vi, at det sker, fortsætter han.
Vælger fast rente
Af det totale antal realkreditlån, som Totalkredit har udbetalt siden begyndelsen af maj, hvor den nuværende konverteringsbølge tog fart, har over halvdelen været med fast rente. Det svarer næsten til en fordobling sammenlignet med 2011, hvor godt en fjerdedel af de udbetalte lån var med fast rente.
Fortsættes ...
- Vi har i dag en situation, hvor boligejere kan låse renten fast på 2-2,5 procent i 15 år eller 3-3,5 procent i 30 år. Og nu ser det ud til, at boligejerne har fået øjnene op for den mulighed og sikrer sig med fast rente, uddyber Martin Lundholm og fortsætter:
- De variabelt forrentede lån er fortsat billigst på kort sigt, men vi anbefaler helt klart at tænke langsigtet, når det handler om boliglån.
Anden bølge i år
Det er kun fem måneder siden, at de lave renter sidst udløste en regulær konverteringsbølge på det danske realkreditmarked. Det skete i januar, da Totalkredit og de øvrige realkreditinstitutter for første gang åbnede et 30-årigt lån på 3,5 procent i rente.
- 2012 har generelt været et hektisk år, fordi krisen i Sydeuropa har åbnet lånemuligheder, som vi aldrig havde troet muligt, siger Martin Lundholm.
Han henviser til, at realkreditinstitutterne alene i løbet af de seneste uger har åbnet for 30-årige lån på 3 procent i rente samt 15- og 20-årige lån på 2 procent i rente.
- mir
Lad os gøre det sammen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Dansk importør af Bobcat
Online leasing af varebiler med ét klik.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Når toppen skal nåes
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro