UgensErhverv.dk

Pavillon efter internationalt forbillede

På Dokken i Christianshavn skal der i sommeren 2013 opføres en pavillion, der skal rette publikums opmærksomhed mod alternative løsninger inden for byggeriet

21-06-2012

Med støtte fra Dreyers Fond udskriver Arkitektforeningens Lokalledelse i København til januar 2013 en arkitektkonkurrence om en pavillon efter internationalt forbillede.

Vinderprojektet skal efter planen opføres i Dokken på Christianshavn i sommeren 2013.

Det er Arkitektforeningens ambition at gøre pavillonkonkurrencen til en årlig tilbagevendende tradition, så den danske offentlighed og turister i København får mulighed for at se det ypperligste i moderne og alternativt byggeri i Danmark.
Pavillionen vil være offentlig tilgængelig i en måned i løbet af sommeren.

Forbilledet er tilsvarende udstillinger i andre lande som for eksempel Serpentine Gallery i London og PS 1 MOMA i New York.

- Med støtte fra Dreyers Fond får vi mulighed for at skabe en platform for danske innovative arkitekter, der via inspirerende midlertidige strukturer kan skabe opmærksomhed om fagets kundskaber og muligheder. Det bliver en fantastisk mulighed for at vise, hvad arkitektur også kan, siger projektleder Mia Scheel fra Arkitektforeningens Lokalledelse i København.

Hun mener, at tiden er inde til at hylde det innovative i dansk arkitektur og vise, at arkitektur ikke kun handler om bygninger.

- Midlertidig arkitektur som en pavillon er en perfekt mulighed for at udfordre de vante rammer i byggeriet. Her kan grænserne udforskes og flyttes, siger Mia Scheel.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro