UgensErhverv.dk
Nyt forretningsområde inden for genanvendelse

Nyt forretningsområde inden for genanvendelse

NCC Roads etablerer NCC Recycling, der håndterer genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

21-06-2012

Under navnet NCC Recycling vil NCC tilbyde at håndtere udvalgte former for bygge- og anlægsaffald. Det offensive skridt sker både gennem nyetablering og strategiske opkøb.

Liberaliseringen af affaldssektoren kombineret med NCC Roads’ eksisterende aktiviteter og ekspertise inden for affald og genbrugsbehandling af jord, træ, beton, tegl, asfalt og fejesand har gjort det oplagt for NCC at udvide aktiviteterne.

- Markedet for genanvendeligt erhvervsaffald er frit, og den samlede affaldsmængde ser kun ud til at stige i fremtiden. Vi synes derfor, at det er oplagt, at NCC positionerer sig endnu stærkere i markedet med flere genanvendelsespladser, forklarer adm. direktør i NCC Roads Thomas Rask Jensen.

Meget affald kan omdannes til nye råstoffer, der kan anvendes i fx asfaltproduktion. For NCC, der er en af Danmarks største entreprenørkoncerner inden for både byggeri og vejanlæg, åbner det nye forretningsområde derfor også nye muligheder i koncernens egen værdikæde:

- NCC Recycling giver os mulighed for selv at producere større mængder råstoffer, der direkte kan finde anvendelse i vores egenproduktion, siger Thomas Rask Jensen.

- Vi har i NCC et medansvar i den samfundsmæssige opgave at tænke affald efter vugge-til-vugge filosofien, hvor der stræbes efter at størsteparten af det materiale, der anvendes, og affald der modtages, kan genanvendes. NCC bliver med dette skridt en del af løsningen på fremtidens udfordringer, fortsætter han.

Udsigt til opkøb og nyetablering
NCC Roads råder allerede over et antal genanvendelsesfaciliteter rundt om i Danmark men for at opnå den ønskede kapacitet skal man også ud og opkøbe eller etablere nye pladser til behandling af bygge- og anlægsaffald eller indgå samarbejdsaftaler med nuværende aktører på markedet i dag. Størrelsen af NCC Roads’ pengetank vil Thomas Rask Jensen dog ikke ud med.

- NCC Recycling er et kernepunkt i koncernens strategi, ikke bare i Danmark men i hele Norden, og vi er parate til de nødvendige investeringer, fortæller han.

NCC Roads, der står bag NCC Recycling, beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere i Danmark, der bygger, vedligeholder og servicerer veje. Virksomheden omfatter i dag forretningsområderne Råstoffer, Asfalt, Vejservice og nu altså også Recycling.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro