UgensErhverv.dk

Pihl & Søn´s underbetalte polakker

Først da fagforeningerne truede med konflikt, blev den polske arbejdskraft sendt hjem.

13-06-2005

E. Pihl & Søn A.S. er et af Danmarks ældste og største entreprenørfirmaer, der efter mange år i byggebranchen burde kende spillereglerne.
Men sådan forholder det sig åbenbart ikke.
Boligselskabet Teglværksgården i Helsingør er i hvert fald stærkt forargede over, at dele af en stor renoveringsopgave til 300 mill. kr. blev sendt videre til et polsk firma, der ikke vil tegne overenskomst.
"Vi har lavet en kontrakt med en stor og velrenommeret entreprenørvirksomhed og havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der blev hyret underbetalt polsk arbejdskraft. Det er ikke os, der har fået arbejdet billigere. Der må være en entreprenør, der scorer fortjeneste på det her. Det er dybt kritisabelt, siger Palle Wørmann, formand for afdelingsbestyrelsen for bebyggelsen Borupgård 1 og hovedbestyrelsesmedlem i selskabsbestyrelsen, til Nyhedsbrevet 3F.
En faglig konflikt skulle være indledt i dag, men er nu aflyst, idet E. Pihl & Søn har afbrudt samarbejdet med det polske firma, og polakkerne er sendt hjem.
I de nordsjællandske byggefagforeninger, der sammen har forberedt konflikt mod det polske firma, undrer man sig over, at Pihl & Søn først reagerer nu, hvor blokaden var lige op over, mens man i boligselskabet er tilfredse med, at konflikten er løst, og at der atter bliver ro på byggepladsen.
"Men det kan vi alene takke fagforeningerne for. Pihl & Søn reagerede først, da firmaet så at sige havde kniven for struben", siger Palle Wørmann.

Det er ikke nyt for E. Pihl & Søn at benytte billig, udenlandsk arbejdskraft.
Under byggeriet af Operahuset benyttede man sig således af Davide & Knud - et firma, som lejer portugisere ud til danske arbejdspladser.
Dagbladet Politiken dokumenterede, at Davide & Knud er et dansk firma, der bruger Portugal som dækadresse for at omgås de danske skatteregler.
Arbejderne fra Portugal fik en timeløn på bare 20 kr., og det endte med, at Pihl & Søn måtte love, at portugiserne blev aflønnet med en timeløn på 125 kr. for hele den periode, de havde arbejdet.
I modsat fald havde de godt 400 håndværkere på byggeriet nedlagt arbejdet.

-Hag

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København