Et banebrydende digitalt redskab, der kan lave energiberegninger tidligt i designprocessen fik i år Elforsk-prisen. Idéen opstod hos Henning Larsen Architects
19-06-2012
Elforsk-prisen blev i år tildelt et digitalt redskab, A+E:3D, der gør det enkelt for arkitekter at lave energiberegninger på deres design meget tidligt i designprocessen.
Idéen til redskabet opstod i forbindelse med et forskningsprojekt hos Henning Larsen Architects.
I udviklingen af A+E:3D har Henning Larsen Architects samarbejdet med Vibeke Grupe Larsen - VGLCPH - der har været projekt- og procesleder, Statens Byggeforskningsinstitut ved Rob Marsh, Akademisk Arkitektforening ved Anette Blegvad, Esbensen Rådgivende Ingeniører ved Henrik Sørensen og ILP ved Janus Jagd.
A+E:3D giver arkitekter mulighed for at arbejde med energieffektivitet, når de formgiver projekter.
Det er det eneste værktøj af sin slags, der er baseret på det danske bygningsreglement. A+E:3D er tilgængeligt online og en mere avanceret version vil blive lanceret efter sommerferien.
Kan også bruges i renovering
Med sloganet ’Viden i anvendelse’ er Elforsk et resultatorienteret forsknings- og udviklingsprogram under Dansk Energi, der uddeler midler til en projekter, som arbejder for at nedbringe energiforbruget. ´
I begrundelsen for valget af årets vinder, A+E:3D, siger Elforsks forskningskoordinator, Jørn Borup:
- Værktøjet viser lovende udsigter for, hvordan vi fremover tidligt skal tænke energibesparelser i byggeprocessen ind. Det gælder ikke kun i form af nybyggeri. Der er også mange perspektiver i at bruge værktøjet til anvendelse i renoveringen af den eksisterende bygningsmasse. Det er bl.a. potentialet i A+E:3D modelleringsprogram, som har givet dem Elforsk Prisen i skarp konkurrence med en række andre spændende projekter.
Signe Kongebro, leder af Henning Larsen Architects& afdeling for bæredygtighed, lægger ikke skjul på, at projektgruppen er stolt over modtagelsen af prisen:
- Vi håber, at vi hermed kan sætte en fed streg under A+E’s relevans. Med dette værktøj er det muligt at sammenkoble formgivning og den danske energirammens krav til byggeri. Udviklingen af dette værktøj har derfor ikke kun et kæmpe potentiale for arkitektbranchen, for det bringer os også et skridt længere på vejen mod en bæredygtig fremtid”.
Senere i år lancerer projektgruppen og Henning Larsen Architects A+E:3D Version 2.0. Denne version udfolder værktøjets fulde potentiale. Det vil kunne sammenholde designet af komplekse bygningsgeometrier - med f.eks. atrier, miksede funktioner og varierede facadeudtryk – med den danske lovgivning. A+E: 3D kan downloades på www.apluse.dk
-tibu
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Online leasing af varebiler med ét klik.
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro