UgensErhverv.dk
Boligdrømmene ender i kloakken

Boligdrømmene ender i kloakken

Mange boligkøbere opdager for sent, at deres nye bolig ikke er sikret tilstrækkeligt mod kraftige regnskyl og skybrud

18-06-2012

Tjek om din kommende bolig er gearet til skybrud, inden du køber, lyder rådet fra Danske Boligadvokater.

Voldsomt regnvejr og skybrud har de seneste år sendt kloakvand op af dækslerne og ødelagt tusindvis af kældre og stueetager. Det går både ud over boligejernes pengepung og fritid, når der skal ryddes op efter ødelæggelsen.

Ofte kunne situationen have været undgået, hvis boligejerne havde tjekket deres kloakforhold i tide, men mange boligejere lader stå til og håber på det bedste. Det samme gælder mange boligkøbere, som ikke er opmærksomme på problemet, når de køber bolig.

- Tilstandsrapporten omfatter ikke kloakeftersyn. Derfor skal boligkøbere være særligt opmærksomme på eventuelle fejlkonstruktioner og skader på kloak og afløb. Hvis der er tegn på, at boligen tidligere har haft en vandskade, bør køber derfor altid undersøge, hvordan skaden opstod”, forklarer Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater.

Risikoen for vandskader øges:
1. hvis kloak og afløb er for små, tilstoppede eller misvedligeholdte
2. hvis grunden har høj grundvandsstand og en lav beliggenhed, hvor overfladevand ledes hen
3. hvis boligen har store tagflader samt mange kvadratmeter flisebelagte arealer
4. hvis husets fundamenter er gennembrudt af rødder fra træer og buske

Forsikringen dækker ikke alt
Normalt dækker indbo- og husforsikring vandskader forårsaget af voldsomme skybrud. Forsikringen dækker dog ikke, hvis der er for små kloakledninger på grunden og hvis dette medfører, at regnvand skubbes tilbage i rørene og ind i husets kælder eller stue.

Kommunen har udelukkende ansvar for den del af kloakstikledningen, der går fra hovedkloakken og frem til ejendommens skel. Derfor anbefaler Danske Boligadvokater, at boligkøberne sikrer sig, at kloakforholdene er i orden i forbindelse med bolighandlen. Er man det mindste i tvivl bør man sikre sig forsikringsmæssigt.

- En udvidet ejerskifteforsikring som omfatter lovliggørelse af stik- og kloakledninger i kombination med en udvidet husforsikring giver den bedste dækning, fortæller Jan Schøtt-Petersen.

- Boligkøberne bør dog være opmærksomme på, at en ejerskifteforsikring ikke dækker forhold, som skyldes manglende vedligeholdelse, slid og ælde eller udløb af byggematerialers levetid. Derfor er det en fordel at få gennemført en tv-inspektion af ejendommens kloak og afløb, så man som boligkøber i samråd med sin boligadvokat eventuelt kan forhandle et nedslag i pris eller bede sælger udbedre forholdene.

Generelt gælder det naturligvis for alle boligejere, at man ved mistanke om utætheder eller for gamle og underdimensionerede kloaksystemer bør bede en kloakmester foretage en tv-inspektion for at få klarhed over situationen, inden der opstår risiko for skader.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi