Et statsligt tilskud på 57.000 kroner gør det attraktivt at investere i et solcelleanlæg. Men tilskuddet bliver måske fjernet, hvorfor det er klogt at investere nu
18-06-2012
Solceller er på husejernes læber, og det forstår man godt. Et statsligt tilskud gør det nemlig attraktivt at investere i et solcelleanlæg. En beregning viser, at staten faktisk betaler over halvdelen af en solcelle-investering.
En ekspert på området opfordrer nu boligejerne til at købe et solcelleanlæg, inden at tilskuddet forringes fra politisk hånd.
En beregning, foretaget af websitet Energihjem.dk, viser, at beløbet er yderst fordelagtigt, især efter at et flertal i Folketinget har besluttet at øge tilskuddet med 15 procent.
Et solcelleanlæg på 4,5 kwp til en familie med to voksne og to børn koster omkring 100.000 kroner. Årligt producerer anlægget ca. 4.000 kilowatt-timer. Med statens tilskudsordning, under regnskabsmetoden, vil en familie opnå et samlet tilskud på 57.500 kroner, hvis familien betaler topskat.
- Det er superattraktivt at investere i solceller, og kigger man alene på økonomien i investeringen, så er det nu, man skal få afgivet sin bestilling på et solcelleanlæg. For selv om energi- og klimaminister Martin Lidegaard har sagt, at skattefradraget ikke ændres på kort sigt, må man forvente, at når ordningen skal justeres, sker der en forringelse af den samlede skatteværdi, siger solcelleekspert og partner i Deloitte Lars Riise til Energihjem.dk.
Han henviser til, at den nuværende ordning er en bekostelig omgang for staten, og i den forbindelse står regeringen med et problem, da den både vil være grøn og samtidig spare penge.
28.000 kroner det første år
Med regeringens nye planer vil man med skattefradragsordningen kunne afskrive solcelleanlægget med 115 procent. I stedet for et 25 procent skattefradrag på 100.000 kroner, øges dette beløb nu med 15 procent til 115.000 kroner. Herefter trækker man 25 procent fra anlæggets investering, altså 115.000 kroner, år efter år, indtil man når et beløb på 12.300 kroner.
Det betyder, at man det første år kan trække 28.750 kroner fra i skattefradrag. Året efter kan man trække 21.563 kroner fra i skattefradrag. Sådan fortsætter regnestykket, indtil man når 12.300 kroner. Man ændrer simpelthen sin forskudsskat svarende til fradraget, og hver måned er skatten nedsat i 5-6 år.
Af disse skattefradrags-beløb skal man betale den skatteprocent, man har, og betaler man topskat, betyder det, at man med ovenstående eksempel vil opnå en reel besparelse på omkring 57.500 kroner, som man får udbetalt i form af et skattefradrag henover 5-6 år. Betaler man ikke topskat, men er en såkaldt normal skatteyder, er skattefradraget på omkring 40.000 kroner.
Skatteministeriet bekræfter over for Energihjem.dk, at ændringerne i ordningen under afskrivningsloven netop er stemt igennem i folketingssalen.
Ny solcelleberegner
Energihjem.dk lancerer senest i midten af juli en ny solcelleberegner, der nøjagtigt kan udregne, hvor meget man kan opnå i skattefradrag på sit solcelleanlæg. Beregneren giver samtidig et samlet økonomisk overblik over investeringen.
-tibu
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs marts 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Fra Typehus til Drømme Villa
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi