UgensErhverv.dk

Rådgiveren rykker på vand- og miljøområdet

Virksomheden Niras forbereder sig på vækst og etablerer nye specialiserede forretningsenheder for at imødese behovet

14-06-2012

Stigende efterspørgsel efter ydelser inden for vand og miljø får nu Niras til at forberede organisationen til fremtidig vækst. Udnævnelse af direktør og etablering af nye specialiserede forretningsenheder er blandt tiltagene.

Nye koncepter og teknologier på tværs af markederne i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien er målsætningen for Niras’ seneste tiltag inden for vand og miljø.

Derfor udnævnes Søren Hageman Christensen til ny direktør med ansvar for blandt andet virksomhedens aktiviteter inden for vandafledning .

Direktør Søren Hageman Christensen siger:

- Koncepterne og teknologierne inden for det samlede vandkredsløb er i rivende udvikling, og arbejdet med at sikre effektiv vandafledning står højt på agendaen hos mange kommuner og forsyningsselskaber. Jeg glæder mig derfor meget til at arbejde sammen med vores kunder om at skabe de bedste og mest effektive løsninger inden for hele vandkredsløbet.

Søren Hageman Christensen har været chef for Niras’ aktiviteter inden for infrastruktur og vandforsyning i Nordjylland siden 2007. Han kommer nu, sammen med den nuværende direktør Tom Heron, til at have det samlede ansvar for Niras’ forretning inden for vandkredsløb og miljø i Danmark og internationalt.

Løsninger uden grænser
NIRAS har gode erfaringer med løsninger, der både bidrager til effektiv vandafledning samt bedre og billigere klimasikring.

Det er blandt andet erfaringerne med vandafledning i den nye bydel City Campus i Aalborg, samt klimasikring af blandt andet Usserød Å og Græse Å, begge i Nordsjælland, som den nye organisation skal bidrage til at udbrede i både Danmark og udlandet.

På tilsvarende vis er Niras ved at introducere teknologien TRIAD overfor kunderne i Sverige. Teknologien, der er velafprøvet i Danmark, bidrager til hurtigere og mere præcis identifikation og oprensning af forurenet jord. Indførelsen af TRIAD på det svenske marked er et godt eksempel på en tendens, som Niras møder hos de fleste kunder. Direktør Tom Heron forklarer:

- Kunderne vil på en gang have adgang til de nyeste teknologier, der ofte er omkostningsbesparende, samtidig med at de vil have velafprøvede og veldokumenterede løsninger. Vores nye organisering skaber større faglige miljøer og bidrager til, at vi kan rumme begge disse ønsker.

Niras har gennem en periode investeret kraftigt i udvikling inden for vand og miljø. Således er forretningen inden for miljø i hhv. Sverige og Storbritannien opbygget inden for de seneste par år, mens Niras tidligere på året etablerede sig på markedet i Norge gennem opkøb af to virksomheder.

Ultimo 2011 overtog NIRAS virksomheden BlomInfo, der står bag DTM Danmark (Danmarks Højdemodel), der benyttes som fælles forvaltningsgrundlag af staten og de fleste kommuner i Danmark samt løsningen Niras Oversvømmelseskort, der anvendes til at forudsige oversvømmelser ved blandt andet skybrud.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Jumbo Stillads A/S

    Jumbo Stillads A/S

    Når toppen skal nåes

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Vika vinduer

    Vika vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro