150.000 sommerhuse, som i dag ikke er tilsluttet offentlig kloak - de udgør et hidtil overset virkemiddel for at nå målene i Vandplanerne
14-06-2012
- Nedsivningsanlæg for sommerhuse i mange områder ledes faktisk indirekte til vandløb, fjorde og kystvande, fordi grundvandet står så højt at vandet strømmer den vej. Denne miljøbelastning er generelt helt overset, og en kloakering her vil give mere sundt miljø for pengene. Grontmijs arbejde med kloakering af sommerhusområder i en lang række kommuner viser tydeligt, at der her er en helt overset miljøgevinst. For en beskeden investering kan kommuner opnå stor miljøeffekt for pengene, og grundejerne får styr på den høje grundvandsstand, fortæller chefrådgiver Henrik Sjøstedt, Grontmij.
På landsplan er der stadig op mod 150.000 sommerhuse, der ikke er kloakerede. Vurderingen er, at ca. 88.000 af dem ligger så tæt, at de forholdsvis nemt vil kunne vil blive kloakkeret over en årrække. Men det er de færreste kommuner, som endnu har indtænkt kloakering af disse områder i nærmeste fremtid.
- Det må derfor forventes, at det tager mange år, før vi ser de positive effekter. Og det er ærgerligt, for kloakeringen giver både mere beskæftigelse og et bedre miljø. Ifølge beregninger fra Grontmij, betyder de 88.000 sommerhuse uden kloakering en belastning for vandmiljøet på ca. 260 ton kvælstof og 90 ton fosfor årligt, som ledes til overfladevand og det øvre grundvand, siger Henrik Sjøstedt.
Mange sommerhusejere kender problemer med højt grundvandsspejl, dårligt fungerende nedsivningsanlæg, driftsproblemer – og hyppigt også problemer med udlejning i vinterhalvåret af samme grund. Den ofte sparsomme rensning af spildevandet fra de mange fritidsboliger betyder samtidig en belastning af vådområder og andre naturområder i et omfang som er betragteligt, men ofte helt overset.
Fortsættes ...
Mest miljø for pengene
- De ca. 260 ton kvælstof og 90 ton fosfor, som ledes til overfladevand og det øvre grundvand hvert år, har stor betydning for belastningen af vådområder og vandløb i sommerhusområderne. Lokalt kan fjernelsen af dem derfor give et væsentligt bidrag til at nå målsætningerne i vandplanerne. Desværre beskæftiger man sig ikke særlig meget med denne indsatsmulighed ude i de enkelte kommuner. Det er ærgerligt, når man tænker på de mange gevinster, man kan opnå ved at investere mere i kloakering, siger Henrik Sjøstedt, som har positiv erfaring fra flere kloakeringsprojekter rundt om i landet.
- Der er virkelig en stor og positiv gevinst ved at kloakere sommerhusene – ikke alene kan man bedre opfylde Vandplanerne, men øget kloakering har også hygiejnemæssig betydning i nærområdet. Det betyder, at flere blå flag i turistsæsonen kan blive en væsentlig sidegevinst, siger Henrik Sjøstedt.
Værdisikring og øget beskæftigelse
Som sidegevinst til miljøinvesteringerne i kloakker, får sommerhusene en bedre værdisikring af deres ejendom og Danmark som helhed får mere attraktive sommerhusområder, som bedre kan anvendes året rundt, uden begrænsninger pga. dårligt fungerende afløb og oversvømmelse af området.
Grontmij vurderer desuden, at kloakering af 88.000 sommerhuse vil give en direkte beskæftigelse svarende til ca. 4000 stillinger. Samtidig skaber man afledt omsætning og beskæftigelse ved øget turisme, primært i yderområderne af Danmark.
- mir
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro