UgensErhverv.dk

Stort løft til bekæmpelsen af sort arbejde

Dagens nye lov vil begrænse sort arbejde, gøre konkurrencen i byggeriet mere fair og sikre milliarder i statskassen, vurderer Håndværksrådets cheføkonom

14-06-2012

Mere fair konkurrence for byggevirksomhederne og flere penge til Danmarks slunkne statskasse. Det vil højst sandsynligt blive resultatet af ny lov, som netop er vedtaget af et flertal i Folketinget. Loven indeholder flere initiativer mod sort arbejde og er et vendepunkt i kampen mod sort arbejde, vurderer Danmarks hovederhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, Håndværksrådet.

- I et retssamfund skal reglerne gælde for alle, og det er helt uholdbart, at så mange håndværksmestre føler sig til grin, fordi de følger reglerne. Dagens nye lov er skelsættende og vil være et effektivt middel til at bekæmpe det sorte arbejde, som de senere år er blevet mere og mere velorganiseret, siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.

Købere af sort arbejde skal straffes
Ca. 6500 små og mellemstore virksomheder i byggefagene er organiseret i Håndværksrådet, og en medlemsundersøgelse har tidligere vist, at et flertal af håndværksmestrene ønsker straf for købere af sort arbejde.

Derfor stiller Håndværksrådet sig positivt over for det nye våben i bekæmpelsen af sort arbejde.

Fortsættes ...



- Den nye lov åbner for sanktioner mod købere af sort arbejde og sender dermed et vigtigt signal om, at sort arbejde er uacceptabelt. Loven slår simpelthen flere fluer med et smæk, og vi forudser, at den vil få en præventiv effekt og gøre sort arbejde hvidt. De indtægter, staten vil få som følge af loven, kan gøre stor nytte for fællesskabet og for eksempel bruges til at sænke vores skatter og afgifter, siger cheføkonom Jacob Thiel.

Håndværksrådet vurderer, at de nye regler sammen med de eksisterende på området vil give flere milliarder til statskassen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro