Et nyt 3D online-program og et teknisk katalog skal lette hverdagen for bygningsingeniører
12-06-2012
ITW BYG lancerer nu to nyheder til den danske byggebranche, der vil kunne lette bygningsingeniørers arbejde.
Det første redskab som virksomheden kan præsentere, er et nyt 3D online-program på dansk kaldet Spit I-Expert, som kan bruges til beregninger af betonankre.
I-Expert er målrettet entreprenører og ingeniører, og kan anvendes gratis via browseren, hvilket sikrer, at programmet altid er opdateret med de nyeste beregningsmetoder samt produkter.
Udover lanceringen af online-programmet, sender ITW BYG et helt nyt teknisk katalog, Betonankre, på gaden. Kataloget er et opslagsværk over virksomhedens produkter, og brugere kan derfor benytte sig af kataloget, inden man kaster sig over de mere komplicerede beregninger i I-Expert.
- Formålet med det nye katalog og beregningsprogrammet har været at lette arbejdet for rådgiverne og give dem en lang række fordele, når de skal beregne betonankre. Programmet er intuitivt og enkelt at bruge, og giver vores kunder en mulighed for både at spare tid og visualisere deres fastgørelser samtidig med, at den nødvendige dokumentation kan udskrives på dansk, og vedlægges den øvrige byggedokumentation, siger Henrik Stegemann, bygningsingeniør for ITW BYG.
Europæiske standarder
Med over 100 års erfaring i den danske byggebranche ved ITW BYG, at sikkerheden er et must for kunderne. Derfor giver programmet brugeren mulighed for at udføre beregningerne efter de gældende europæiske beregningsmetoder.
Det omfatter beregning af klæbeanker, branddimensionering, seismisk beregning inklusiv brand- og jordskælvspåvirkning, samt beregning af armering iht. Eurocode 2. I-Expert kan ligeledes foretage en beregning af fodpladen for at kontrollere om tykkelsen er tilstrækkelig.
Derudover er programmet blevet testet og gennemprøvet i andre europæiske lande, inden det nu er lanceret på det danske marked. Det sikrer, at brugerne undgår de fejl der normalt opstår, når ny software tages i brug.
Brugervenlig fremgangsmåde
Selvom I-Experts formål er komplicerede beregninger, har formålet med programmet været at skabe en brugervenlig løsning. Brugere har blandt andet mulighed for selv at udvælge det optimale anker ved hjælp af systemets indbyggede optimeringsfunktion.
- Programmet er et redskab, der skal lette hverdagen for vores kunder, og med dette program er der næsten ingen begrænsninger for beregningerne. På den måde kan vi som virksomhed sikre, at kundens behov opfyldes på en effektiv og brugervenlig måde, siger Henrik Stegemann.
I-Expert kan bruges direkte fra browseren, og kan allerede tages i brug nu på spit.dk.
-tibu
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Lad os gøre det sammen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro