11-06-2012
Det skal være nemmere for danske virksomheder at arbejde i Europa. EU-kommissionen har netop vedtaget at forenkle og ensarte reglerne for det indre marked. Det hilses velkommen af Dansk Byggeri, for selvom det indre marked er nået langt, er der stadig barrierer, som bremser den økonomiske vækst.
- Det er positivt, at Kommissionen tager fat på at rette op på de forhold, der endnu ikke spiller helt efter hensigten i det indre marked, siger Anita Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeris internationale afdeling.
Anita Kurowska Larsen hæfter sig ved to gode forslag. For det første vil Kommissionen gøre en ekstra indsats for de virksomheder, der kun en gang imellem vil arbejde på den anden side af grænsen. Virksomheder, der etablerer sig fast i et andet EU-land, har allerede nu adgang til et netværk af kontakter i de enkelte lande. Her kan de let få adgang til informationer og hjælp til det andet lands regler.
- Men den mulighed mangler i dén grad stadig for fx byggevirksomheder, der kun ønsker at udføre en enkelt entreprise i nabolandet. De er overladt til selv at grave sig igennem regel-junglen, fortæller Anita Kurowska Larsen.
Fortsættes ...
For det andet vil kommissionen også forenkle reglerne for arbejde på tværs af de europæiske grænser. Mange virksomheder bliver overraskede over, hvor mange anmeldelser og papirer, de skal have styr på.
- Vi snakker ofte med virksomheder, der rent ud sagt har smidt hammeren tilbage i værktøjskassen, da de fandt ud af, hvor mange og andre regler, der gælder i fx Tyskland, tilføjer Anita Kurowska Larsen.
Kommissionen skønner, at væksten i EU kan øges fra 0,8 % BNP årligt til 2,6 % over de næste 5 -10 år, hvis de enkelte lande er mere ambitiøse i at ensarte servicedirektivet, der skal give fri adgang til at udøve serviceydelser i det indre marked.
- For Danmark skønner kommissionen, at væksten vil blive endnu højere. Og det ville være kærkommen, slutter Anita Kurowska Larsen.
Byggebranchen står for 6,3 % af BNP i hele EU, og er én af de fire nøglesektorer, som Kommissionen vil sætte særlig fokus på i forhold til at forbedre vilkårene for tjenesteydelser på tværs af grænserne.
- mir
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi