Det danske arkitektfirma E+N Arkitektur A/S har udviklet og realiseret projektet i tæt samarbejde med svenske og internationale myndigheder og bevaringseksperter
08-06-2012
Den svenske konge Carl Gustaf indviede i denne uge Sct. Nicolai Kirkeruin, som stammer tilbage fra år 1200. Projektet viser således en vej til, hvorledes det er muligt permanent at indrette og delvis overdække en UNESCO World Heritage bygning i Visbys beskyttede middelalderby på Gotland til et kombineret koncert- og andagtsrum.
Her ses på en og samme tid en fremgangsmåde som respekterer og fremhæver kulturarven. Kirkeruinen er tilføjet scenefunktioner og publikumspladser til 500 personer på en måde, så ruinen kan opleves som ruin og kulturarvssted i dagtimerne og med få ændringer indrettes fra kirkeruin til fuldt fungerende koncertsal i ruinen i aftentimerne.
Projektet er udført af det danske arkitektfirma E+N Arkitektur A/S (tidligere Exners Tegnestue) i Århus, som vandt en skandinavisk arkitektkonkurrence i 2009. Tegnestuen har i over 50 år arbejdet med genanvendelse og udvikling af nye funktioner i kulturarven i Europa og Danmark og har bl.a. stået bag restaureringen af Koldinghus Slotsruin og en lang række øvrige historiske bygninger.
-los
Flere fakta om projektet under reklamen...
Fakta om projektet: Fra kirke og kloster til koncertrum
Visby har en fantastisk beliggenhed på et skrånende terræn ned mod havet og en enestående karakter med små købstadshuse i samspil med den intakte bymur og 11 store kirkeruiner fra senmiddelalderen. Ruinerne er hver især unikke seværdigheder. I kraft af deres antal er de med til at forme byens karakter og identitet på unik vis.
Sct. Nicolai katedralen fremtræder i dag med sine facader og manglende tag som en ruin og med sammensmeltning mellem ruiner og bystrukturen.
Kirkerummet var tidligere rammen om sang, prædiken og bøn for Dominikanermunkene på det tilhørende kloster. Fokus var alteret i det østvendte kor; her var lyset overvældende og dragende, og herfra kom lydene; præsternes prædiken og munkenes sang.
Med funktionen som koncertsal er fokus flyttet fra øst til vest. Publikum vender ryggen til kor og alter og orienterer sig mod scenen ved vestgavlen. Herfra kommer lyden i dag; musik og sang. Lyset er til gengæld stadig stærkest i alter og korparti.
Midterskibet er ramme om rummets hovedakse; den akse, hvor oplevelserne er fokuseret i begge retninger; aksen, hvor man opholder sig, og hvor man både i middelalderen og i dag har oplevet lyden og lyset – hvor tanker og bøn er sendt op mod himmelen og, hvor man i dag i bogstaveligste forstand kan kigge op på den og lade sine tanker stige op.
I et forslag forenes de to retninger og de to funktioner til en dualistisk enhed. Rummet kan opleves på flere måder. Rummet kan møbleres fleksibelt. Fokus kan lægges på scenen ved vestgavlen, midt i skibet eller ved alteret i det østvendte kor. Ruinrummet kan gøres neutralt og fremtræde som et samlet rum. Det vil både give fleksibel brug og varierede oplevelser af katedralens rum, og det vil fortælle historien om dengang og nu, både i form og funktion.
I katedralen er det nye hvælv med de fire sammenstillede skaller på stor afstand et stærkt og karaktergivende element. Som den overordnede idé skabes et let hvælv af fire skaller af krydslagte brædder og blytækning. Overdækningen er så nordisk og simpel som muligt samt i lettest mulig udformning.
Som en del af projektet har tegnestuen over to år deltaget i forskningsprojektet ’Increased use of ruins through secured masonry and comfortable climate,’ sammen med The Gotland University og Gotlands Museum. Herigennem er udviklet nytænkende metoder og løsninger til vind og vejrsikring af ruinen, samt overdækning og beskyttelse på en måde der respekterer kulturarven.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi