Med to tjeklister fra Go’ Energi kan du få kunderne til selv at gennemgå deres hus og finde opgaver
07-06-2012
Tænk, hvis man kunne få kunderne til selv at gennemgå deres hus og finde opgaver til virksomheden.
Dette er en oplagt mulighed med to tjeklister fra Go’ Energi. Med Tjekliste for varmeanlæg og Tjekliste for isolering er det nemt at sætte kunderne i gang med at finde opgaver til dig. Det fortæller projektleder Martine Kildeby fra Go’ Energi.
- Tjeklisterne giver husejerne et overblik over, hvor godt huset holder på varmen, hvor godt varmeanlægget er, og hvor der kan forbedres. De kan føre til nye opgaver inden for de fleste håndværksfag. F.eks. kan husejeren opdage, at det er en god idé at efterisolere under gulvet og så bestille en tømrer til at udføre arbejdet, siger hun.
Tjeklisterne kan hentes fra www.goenergi.dk/tjeklister og kan også føre til opgaver som efterisolering af installationer, rør, loft og tag, hulmursisolering, rudeskift, vinduesrenovering og installation af cirkulationspumper og automatik. De kommer med andre ord både installatører, tagdækkere, isolatører, glarmestre og andre til gode.
Også gevinst for kunderne
Tjeklisterne er også en fordel for kunderne, der ved at følge anbefalingerne forbedrer huset, udnytter energien bedre, sparer penge og får et bedre indeklima.
Fortsættes ...
Kunderne kan også bestille en håndværker til at gennemgå husets isolering eller varmeanlæg efter Tjeklisterne – et såkaldt Go’ Energi-tjek. Som udbyder af Go’ Energi-tjek kan du både tjene penge på at gennemgå Tjeklisterne for kunderne og på de følgeopgaver, der opstår.
- Det virker. Vi har spurgt over 100 udbydere af Go’ Energi-tjek, og 70 % svarer, at Tjeklisterne fungerer godt. Og mange oplever, at det fører til følgeopgaver, når de udfører Go’ Energi-tjek, siger Martine Kildeby.
Hun understreger dog, at opgaverne ikke kommer væltende af sig selv.
- Hvis man vil have noget ud af Tjeklisterne og Go’ Energi-tjek, skal man selvfølgelig bruge dem aktivt. Du kan for eksempel gøre reklame for dem på din hjemmeside og tage Tjeklisterne med ud til kunder. Som udbyder får du et elektronisk badge, som du kan bruge i din markedsføring, siger Martine Kildeby.
Du kan læse mere om Go’ Energi-tjek og tilmelde dig som udbyder på www.goenergi.dk/go-energi-tjek .
- mir
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs september 2026 udgaven her
Lad os gøre det sammen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro