Kalundborg Kommune og lokale virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen skal fremover samles på årlige stormøder for at styrke samarbejdet og undgå misforståelser
07-06-2012
Det kan være svært at finde hoved og hale i alle paragrafferne og alt det papirarbejde, det kræver at byde på en kommunal opgave. Blandt andet derfor har Dansk Byggeri og Kalundborg Kommune netop aftalt at samarbejde om årlige stormøder.
Her skal lokale virksomheder i bygge- og anlægsbranchen mødes med kommunens embedsmænd og forsyningsselskaberne til en snak om kommende anlægs- og vedligeholdelsesopgaver, som kommer i udbud.
- Det betyder meget, at kommunen gerne vil svare på spørgsmål og dermed hjælpe de virksomheder på vej, som vil byde på de kommunale opgaver. Det vil lette udbudsprocessen, give de lokale virksomheder mulighed for bedre at kunne planlægge og dermed gøre dem i stand til at byde på flere opgaver. Det kan være med til at styrke det lokale erhvervsliv og holde gang i beskæftigelsen i kommunen, siger formand for Dansk Byggeri Vestsjælland, Albert Christiansen.
Fortsættes ...
På de årlige stormøder mellem kommunen og virksomhederne vil der også være mulighed for at tage andre emner op som fx sagsbehandling af byggesager. Blandet andet har Dansk Byggeri Vestsjælland opfordret Kalundborg Kommune til også at bruge det nationale byggeansøgningsskema, som Dansk Byggeri har udarbejdet i samarbejde med bl.a. KL. Det vil nemlig gøre det nemmere for byggevirksomhederne at arbejde på tværs af kommunegrænserne.
- Genkendelige ansøgningsskemaer og hurtig sagsbehandling er alfa og omega for at sikre en effektiv proces uden unødige forsinkelser. Hverken virksomheden eller kommunen har råd til, at arbejdet går i stå. Så det er rart, at der nu kommer et forum, hvor vi en gang om året kan tage en snak om de udfordringer, der er, siger Albert Christiansen.
Og Kalundborgs borgmester er enig:
- Mange misforståelser kan ryddes af vejen, når parterne mødes ansigt til ansigt, siger borgmester Martin Damm.
- mir
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Fra Typehus til Drømme Villa
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi