UgensErhverv.dk

Storbyer trækker byggebranchen

København, Aarhus, Aalborg og Odense tegner sig i dag for mere end 40 procent af boligbyggeriet i Danmark, og storbyerne vil fremover tegne sig for en endnu større del

06-06-2012

Det konkluderer byggevirksomheden Cembrit sammen med Dansk Byggeri, der også peger på, at den massive folkevandring fra land og by til storby holder en hånd under efterspørgslen i en ellers trængt byggebranche.

Af de godt 19.000 nye boliger, som det seneste år har været under opførelse i Danmark, bygges mere end 41 procent af dem i eller nær en af landets fire største byer. Det viser en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, som byggevirksomheden Cembrit står bag.

Sammen med Dansk Byggeri vurderer Cembrit derfor, at København, Aarhus, Aalborg og Odense snart vil tegne sig for halvdelen af landets boligbyggeri.

- Vi oplever i stadig stigende grad, at boligbyggeriet i storbyerne kompenserer for den nedgang, vi ser i andre områder af landet. Dermed oplever vi også selv, at storbyerne spiller en stadig større rolle som trækheste i byggebranchen, og det betyder for os, at vi kan opretholde vores salg af tag- og facadeprodukter, siger administrerende direktør i Cembrit Mogens Fisker.

Seniorøkonom i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen vurderer også, at danskernes vandring mod storbyerne afbøder en betydelig del af krisen i byggebranchen:

- Udfordringen er, at ikke alle boliger ligger der, hvor folk gerne vil bo, nemlig i storbyerne. Det giver et behov for at udbygge boligmassen i storbyerne, og det giver arbejde til byggevirksomhederne, uddyber Finn Bo Frandsen.

480.000 nye danskere
Ifølge de seneste befolkningsfremskrivninger vokser Danmarks befolkning med omkring 480.000 danskere frem mod 2040. Og ifølge Danmarks Statistik vil de fordele sig med 160.000 nye københavnere, 75.000 nye aarhusianere, 25.000 nye aalborgensere og 16.000 nye odensianere. Det svarer til, at godt 55 procent af befolkningstilvæksten sker i og omkring Danmarks fire største byer og dertil kommer, at singlekulturen også stimulerer efterspørgslen efter boliger.

- Uddannelsesmulighederne ligger hovedsageligt i storbyerne, og det er ikke mindst universiteterne, som de unge flytter efter. Og når først de har studeret fem år eller mere i f.eks. København eller Aalborg, så er der en tendens til, at folk bliver boende og slår rødder i samme område, forklarer Finn Bo Frandsen.

Fortsættes ...


Og hos Cembrit er Mogens Fisker forberedt på udviklingen:

- Vi har allerede taget konsekvensen af urbaniseringen ved at lancere en ny serie af facadeplader med navnet Urbannature, og det er plader, der netop er designet til storbyen, siger Mogens Fisker.

- Og vi har i det hele taget stor tiltro til, at den fortsatte udbygning af landets største byer også vil give os masser at lave i de kommende mange år, fortsætter han.

Gang i storbyerne
Blandt de største forberedelser til befolkningstilvæksten i storbyerne er omdannelsen af Nordhavnen i København. Her skal i fremtiden være et blandet bolig- og erhvervskvarter med plads til 40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.

I Aarhus er en ny bydel ved at tage form på Aarhus Havn, og i Aalborg forventes en ny, stor bydel at skyde op omkring byens nye supersygehus, ligesom knap 3.000 ungdomsboliger lige nu er under opførelse. Tilsvarende har Odense også nye boliger på tegnebrættet, og sammen med anlægsaktiviteter, opførelse af institutioner og andet følgebyggeri er der tale om et omfattende udbud af bygge- og anlægsopgaver.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro