UgensErhverv.dk
In-Situ Prisen 2012 for Skatepark i København

In-Situ Prisen 2012 for Skatepark i København

Arkitekt og entreprenør får fornem arkitekturpris for at skabe et anlæg, der både giver mening for de udøvende skatere og er en rummelig og skulpturel oplevelse for tilskuerne

31-05-2012

In-Situ Prisen 2012 går til arkitektvirksomheden Nordarch, ved Søren Nordal Enevoldsen, samt entreprenørfirmaet Hoffmann A/S, der har været hovedentreprenør på udførelsen af Skateparken i Fælledparken i København.

Formanden for prisens bedømmelseskomité, arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S, kalder Skateparken en åben og venlig betonhave til en ellers hjemløs sport.

- Arkitekturen i Skateparken er et rumligt sprog til skateren, som ved, hvordan han eller hun skal agere og bruge rummet. Det er programmeret arkitektur, hvor alt giver mening for den udøvende, siger Signe Kongebro og fortsætter:

- Samtidig er Skateparken meget rummelig og skulpturel. Man kan som tilskuer fordybe sig i den store variation af organiske former, overgange og kanter. Som et stykke stof blandet med natur.

Fortsættes ...



Bag In-Situ Prisen står Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der repræsenterer alle betydende producenter af fabriksbeton i Danmark og er en del af Dansk Byggeri. In-Situ Prisen 2012 uddeles med støtte fra PASCHAL-Danmark, som leverer totalløsninger indenfor forskalling, forme og understøtning til betonstøbning.

Formålet med In-Situ Prisen er at fremhæve det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende.

Dommerkomiteen fremhæver de meget glatte overflader, som blev frembragt af amerikanske eksperter ved håndarbejde med pudsebræt og en sprøjteflaske med vand.

- Netop Skateparken kunne ikke realiseres med andet end in-situ støbt beton. Betonoverfladerne er afgørende. Skaternes udstyr er tilpasset underlaget, og dommen er hård, hvis noget ikke er i orden, siger Signe Kongebro.

In-situ støbt (også kaldet pladsstøbt) beton støbes i forme (forskalling) på byggepladsen. Det gør det muligt at opføre individuelle konstruktioner med fx krumme strukturer, skæve vinkler og unikke overflader, fordi den flydende beton nemt tilpasser sig arkitektens ønsker.

Hertil kommer, at in-situ støbt beton også tillader store spændvidder og bjælkefri løsninger, så det samtidig er muligt at realisere slanke og lette bygningskonstruktioner, hvilket giver arkitekten større frihed til at skabe smukke og enestående bygninger.

I alt var tre projekter nomineret til In-Situ Prisen 2012. Ud over Skateparken var det en elliptisk faunapassage over motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel og Kulturcentret Godsbanen i Aarhus.
Læs mere om In-Situ Prisen 2012 og de nominerede projekter på http://www.fabriksbetongruppen.dk.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi