Useriøs handlingsplan

Konstruktørforeningen tvivler på en halvering af fejl og mangler i byggeriet på tre år

09-06-2005

Af Jacob Ravn Thomsen, bygningskonstruktør
og chefkonsulent i Konstruktørforeningen

Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop udgivet en handlingsplan, som skal imødegå det store omfang af svigt og skader, ca. 12 mia. kr. om året, som bl.a. er konstateret i SBi’s analyse ”Svigt i Byggeriet”.

Handlingsplanen, som angiveligt er udarbejdet af ”byggeriets parter” peger på 8 initiativer, og ambitionen er, at omfanget af fejl og mangler kan halveres inden for de næste tre år.

Først og fremmest er det positivt, at det nu ikke længere alene er KF og en række professionelt engagerede institutioner, som SBi, Byggeskadefondene o.a., som har fokus på emnet.

Handlingsplanens ambition om en halvering af fejl og mangler på 3 år må stå for ”byggeriets parters” egen regning. Vi – bygningskonstruktørerne - har ikke været med til at formulere denne handlingsplan, og med vores professionelle indsigt i byggeriets problemer, kan vi have vores tvivl om seriøsiteten i så ambitiøs en målsætning.

Vi håber, at vores standpunkt bliver husket, når ministeren om 3 år bebrejder ”byggeriets parter”, at det aftalte mål ikke er indfriet.

- Vi synes det er lidt synd for ingeniørerne, at de igen skal have at vide, at deres uddannelser ikke er gode nok. Påstanden stammer i øvrigt fra en anden handlingsplan, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) udsendte en gang i september. Af den fremgik det ikke om ingeniørfirmaerne havde overvejet at ansætte bygningskonstruktører til de mere praktisk orientere jobfunktioner, som ingeniørerne med deres specialisering ifølge FRI ikke længere har kompetencer til at varetage.

Vi må erkende, at byggeriets øgede kompleksitet og krav til produktivitet øger nødvendigheden af specialisering. Skal man være dygtig til at regne statik for at lede en byggeplads? Det er lederens opgave at sammensætte det rette hold, og derfor bør han også følge med i udbudet af kompetencer på markedet.

Handlingsplanen burde anlægge et mere helhedsorienteret syn på uddannelserne indenfor byggeriet, frem for kun at kigge på ingeniør- og erhvervsuddannelserne. Det skyldes måske, at ”byggeriets parter” er domineret af ingeniører og entreprenører?

Vi vil opfordre til, at man i forbindelse med arbejdet om ansvar og ydelser ved projektering kigger mere bredt på roller og uddannelser, frem for alene at fokusere på uddannelserne som de var i ´de gode gamle dage´.

Vi undrer os over, at man åbenbart ikke har kigget på kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Ved man om den virker? Hvad hvis den gør, skal vi så ikke have den indført på alt byggeri? Hvis den ikke gør, skal vi så ikke stramme op på den – eller afskaffe den?

Konstruktørforeningen er tidligere gået ud med et forslag om, at Byggeskadefonden skulle dække privat byggeri og ikke kun offentlig støttet. Desværre har dette ikke fået plads i handlingsplanen, selvom der ifølge Licitationen 6. juni, har været arbejdet med sådanne tanker.

Det er også ærgerligt, at man ikke fokuserer mere på de gode resultater, man har opnået med partnering og Lean Construction. Her har man fokus på at minimere spild – herunder fejl og mangler, og dermed er man allerede godt på vej til at skabe bedre indtjening for alle byggeriets parter ved bl.a. at forbedre kvaliteten..

Handlingsplanens mest positive elementer er de to analyser, man har bedt henholdsvis SBi og CBS om at stå for. Der er ikke tvivl om, at vi fortsat har behov for at blive meget klogere på problemerne. Ikke mindst for at undgå at komme med løfter om hurtige løsninger, som vi ikke ved, om vi kan overholde.