Teamet består af 3XN, Aarhus Arkitekterne, Nickl & Partner Architechten og Grontmij
24-05-2012
De tre virksomheder har vundet den prestigefyldte konkurrence om udbygning af Rigshospitalet, som forventes at stå færdigt primo 2017.
Vinderforslaget til det 76.000 m2 store Nordfløj, patienthotel og administration sikrer en effektiv og tidsbesparende logistik, samtidig med at dagslys, grønne flader og udsigt over Fælledparken bidrager til trivsel hos patienter, ansatte og pårørende.
Bygningen er karakteriseret ved en form som en serie foldede v’er kombineret med en tværgående færdselsakse. Denne struktur modtager ros i dommerbetænkningen:
&Fordelene for hospitalets kerneydelser er umådelige og vil få en positiv indvirkning på blandt andet plejepersonalets hverdag i sengeområderne, servicepersonalets mulighed for at komme effektivt rundt i bygningen, og ikke mindst mulighed for at tilbyde patienterne ro og overskuelighed&.
- De gode patientforhold vil understøtte behandlingen og bidrage til kortere indlæggelsestid. Funktionernes indbyrdes placering skaber korte afstande for personalet, og optimerer dermed den daglige drift, lyder det fra partner i Aarhus Arkitekterne Mette Dan-Weibel.
Den foldede v-struktur giver rum til 5 udvendige atrier, der vil fungere både som behagelige opholdsområder og som orienteringspunkter, der gør det enkelt at finde vej. Endelig sikrer bygningens form, at Nordfløjen bliver præget af masser af dagslys og udsyn til Fælledparken.
Et grønnere hospital
Integrationen af bæredygtige bygningsløsninger skal sammen med grønne belægninger både ude og inde skabe et grønnere Rigshospital. "Målet er at integrationen af det grønne både ude og inde vil bidrage til et miljø, som virker helende på patienterne, og som også skaber et positivt fysisk miljø for de ansatte og de besøgende. Samtidig vil dette minimere negative miljøpåvirkninger", fortæller 3XN’s partner og kreativ direktør, Kim Herforth Nielsen.
For at tilpasse sig det omkringliggende byrum er Nordfløjen skaleret ned fra nordvest mod sydøst. Det betyder, at bygningen er højest oppe mod de eksisterende bygninger og Centralkomplekset, og lavest i retning mod Blegdamsvej, hvor bygningshøjden matcher de klassiske karrébebyggelser på den anden side af vejen. Facaden i glas og lys natursten er vinklet, så den er delvist selvskyggende og visuelt tilpasser sig områdets eksisterende bygningsfacader.
Udover opførelsen af Nordfløjen indeholder projektet udarbejdelse af områdets masterplan og opførelse af et nyt patienthotel og et parkeringshus.
-tibu
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi