UgensErhverv.dk
Ny pumpeteknik uden at gå på kompromis

Ny pumpeteknik uden at gå på kompromis

En anderledes løber og en nyudviklet motorteknologi sikrer både problemfri drift og høj virkningsgrad i en ny serie af Grundfos SE og SL S-tube spildevandspumper

23-05-2012


Grundfos S-tube blev introduceret under stor international opmærksomhed på årets IFAT-messe i München. Nu får deltagerne på STF’s årsmøde på Bornholm som de første i Danmark lejlighed til at se nærmere på de nye teknologier, der betyder, at man ikke længere behøver at gå på kompromis med hverken frit gennemløb eller høj virkningsgrad.

Lukket løber giver frit gennemløb
- Med en virkningsgrad der er større end nogen anden løberkonstruktion, sætter S-tube nye standarder for hydrauliske systemer i spildevandspumper, fortæller salgschef Tom Thomsen fra Grundfos.

Løberen er lukket i et design, som sikrer frit gennemløb for partikler op til 160 mm.

Det er en meget enkel konstruktion uden kanter og hulrum, der forhindrer blokering. Og med en konstruktion uden knive, er behovet for vedligeholdelse reduceret til et minimum.

- Der er i det hele taget tale om en konstruktion, som på alle måder tilgodeser de medarbejdere, der skal servicere pumperne, fortæller salgschefen. Han nævner i den forbindelse også, at løberen balanceres i den væske, som pumpen arbejder med, hvilket giver en meget rolig drift uden påvirkning af pumpens mekaniske dele.

Energioptimeret motorteknologi
Grundfos S-tube-pumperne er udstyret med den nyeste generation af Grundfos Blueflux-motorer. Det er IE3-motorer, som er opgraderet til isolationsklasse H. Det sikrer minimal belastning og en optimal virkningsgrad, hvilket betyder, at både energiforbrug og levetidsomkostninger hører til markedets absolut laveste.

Intelligent styring af pumpedriften
S-tube-serien er udstyret med Autoadapt, der sammen med Grundfos styringer og frekvensomformer automatisk tilpasser sig det aktuelle behov og efterfølgende selv indstiller pumpens start-/stop-niveauer. Det sikrer, at pumpen altid optimeres til den mest energiøkonomiske drift.

To serier – mange muligheder
Grundfos S-tube er en videreudvikling af de kendte SL- og SE-spildevandspumper. Salgschef Tom Thomsen fortæller, at SL-serien i løbet af efteråret udvides med S-tube-pumper fra 1-11 kW.

Det er pumper med væskefri køling i modsætning til den helt nykonstruerede og netop introducerede serie af SE-pumper, der dækker fra 9-30 kW. Her er der tale om køling i et lukket system, hvilket sikrer effektiv køling samtidig med, at den høje virkningsgrad bevares.

SE-serien er desuden udstyret med en patron-akseltætning, der er en dobbeltmekanisk konstruktion med et hjul inde i akseltætningen, som driver væsken rundt.

I takt med at S-tube-modellerne introduceres, bliver det også muligt at vælge, om pumperne skal leveres i støbejern, rustfrit stål eller helt eller delvist opbygget i duplex. Det betyder, at S-tube kan bruges til både traditionelt spildevand og selv meget aggressive medier i industrien.

Selv om Grundfos S-tube er en nyhed, understreger Tom Thomsen, at der er tale om gennemtestet teknologi. Forud for introduktionen har 1.649 S-tube-pumper i en lang periode i al hemmelighed været udsat for krævende forsøg i installationer over hele kloden.

-tibu


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi