UgensErhverv.dk

Pas på monopoler - også på energiområdet

Vi skal have større sikkerhed for, at energiselskaberne er de rette til at forvalte den milliardstore spareindsats, advarer Dansk Byggeri

23-05-2012

Dansk Byggeri advarer nu direkte mod at monopolisere energispareindsatsen. Ifølge den nye energiaftale forpligtes energiselskaberne til at levere markante energibesparelser hos forbrugerne.

Pengene skal komme via net-tarifferne. Her var omkostningerne i 2010 ca. 700 mio. kr., og det forventes, at energiselskaberne skal bruge ca. 1,5 mia. kr.pr. år fra 2015 til at nedbringe energiforbruget. Forbrugerne kan altså se frem til en god fordobling af net-tarifferne.

- Det placerer naturligvis energiselskaberne centralt i administrationen af den suverænt største energispareordning i Danmark. Ja, næsten i en monopolagtig rolle, da det både er et uigennemsigtigt og et svært tilgængeligt marked for andre energispareaktører. Det giver grund til bekymring, for denne rollefordeling kan betyde, at vi ikke får taget ordentligt fat på alle de svære energibesparelser i bygninger, siger Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri, som hermed sætter spørgsmål ved, om energiselskaberne er de rette til at forvalte alle midlerne.

For Dansk Byggeri er det afgørende, at de store ambitioner realiseres ved en flerstrenget indsats. I dag er det således kun 10 % af besparelserne, der opnås ved at gennemføre energibesparende tiltag i bygningers klimaskærm.

Fortsættes ...



- Det er en realitet, at energibesparelser opnået ved forbedringer af bygningers klimaskærm er omkostningstunge, men de er til gengæld også langtidsholdbare. Skal Danmark omstilles til at være 100 % baseret på vedvarende energi, så kommer vi ikke uden om et større fokus på de langsigtede energibesparelser, som bygningsejerne ikke bare gennemfører af sig selv. Der skal skabes incitamenter til at tage fat i klimaskærmen.

Camilla Damsø Pedersen pointerer, at ikke engang halvdelen af de energibesparelser, der opnås, sker som følge af energiselskabernes indsats, som en ny evaluering af indsatsen også viser. Rigtig mange af energibesparelserne er sket uafhængigt af selskabernes indsats. Andre veje kan derfor vise sig mere effektive.

- En andel af de midler, som energiselskaberne opkræver, kan videresendes til en uafhængig aktør, der så kan opkøbe de energibesparelser, der realiseres hos bygningsejere i tilknytning til energirenovering af klimaskærmen.

- Alternativt kan midlerne overføres til den nye tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014, hvor der blot er afsat 500 mio.kr. pr. år. Det vil i tilgift betyde et mere gennemsigtigt marked, hvis en andel af de 1,5 mia. kr. udskilles til andre aktører, som også rådgiver og vejleder om energibesparelser.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi