UgensErhverv.dk
Komposit-terrasser skal baseres på træEasyPlank er udviklet til det nordiske klima.

Komposit-terrasser skal baseres på træ

Terrasser i komposit er blevet populære. Men producenterne oplever, at billige efterligninger - baseret på bambus - florerer på markedet

23-05-2012

Kompositterrasserne vinder frem herhjemme af flere årsager. Her er masser af farver og designs, så man kan skabe en unik løsning. Samtidig er det miljøvenligt, og man slipper for vedligehold, fordi komposit har stor slidstyrke og ikke kræver afslibning og oliering som en almindelig træterrasse.

Men i øjeblikket florerer der billige kompositprodukter på markedet, som typisk importeres fra Kina. Det er ofte umuligt at få dokumentation for, hvad plankerne indeholder og tit er de baseret på bambus i stedet for træ. Da bambus er en græsart, er egenskaberne i plankerne slet ikke sammenlignelige med produkter, der har f.eks. nåletræ som hovedingrediens.




Bambus er et godt materiale at lave for eksempel møbler af, men kan ikke renses for et højt indhold af aminosyrer og olier – og er derfor ikke en egnet hovedingrediens i komposit terrasseplanker.

Hos Wimex, som forhandler EasyPlank, er direktør Erik Bach bekymret over, at bambusprodukter i øjeblikket forplumrer billedet af komposit-planker.

- Vi har solgt EasyPlank i mere end ti år og ved derfor, at vores kunder er meget begejstrede for produktets egenskaber – også på den lange bane. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis bygherrer eller private forbrugere ikke er opmærksomme på, at træindholdet er afgørende for kompositplankers egenskaber. Det er både bæreevne, holdbarhed og udseende som er på spil, hvis man pludselig har købt en terrasse baseret på en græsart, som bambus jo er. En ordentlig kompositterrasse skal selvfølgeligt have det rigtige indhold for at opnå de mange fordele, siger Erik Bach, som er stor tilhænger af kompositteknologien.

- Vi ønsker, at forbrugerne får gode oplevelser med komposit. Derfor oplyser vi gerne om faldgruberne ved de billigste produkter og giver 15 års garanti på EasyPlank`s kvalitet, siger Erik Bach.

Indholdet afgør styrken
Det er et dokumenteret faktum, at planker med bambusfibre ikke tåler vind og vejr på samme måde som planker med træfibre.

Plast Center Danmark er videns- og kompetencemiljø inden for plast- og polymerområdet. Her har man set nærmere på, hvilken betydning indholdet har for kompositplankers holdbarhed.

- Vi har undersøgt et af Wimex´s kompositprodukter, EasyPlank, der har en høj koncentration af træfibre, og sammenholdt det med et produkt, der indeholder bambusfibre. Produkterne gennemgik en vejrlighedstest med kunstigt sollys, svingende temperaturer og fugtpåvirkning, og her kunne vi konkludere, at bambus-produktet hurtigere og i højere grad end Easyplank taber farve. Ud fra en bøjetest kunne vi desuden se, at EasyPlank modstår højere trykbelastninger end bambus-produktet, siger ingeniør og teknisk projektleder Anne Graversgaard Vinding fra Plast Center Danmark, som samtidig fortæller, at Plastcentret også har konstateret, at EasyPlank er væsentligt mere slidstærk end både Sibirisk Lærk og hårdttræssorten Iroko.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro