UgensErhverv.dk

Ny certificeringsordning for byggebranchen

I morgen får Danmark for første gang en ordning, der kan måle bæredygtigheden i byggeri

23-05-2012

Det står nu klart, at Danmark den 24. maj får sin første certificeringsordning, DGNB Denmark, der kan måle bæredygtigheden i byggeri.

Ordningen, der administreres af det danske nationale råd for bæredygtigt byggeri, Green Building Council (DK-GBC), bliver hilst velkommen af et bredt felt af bygherrer, investorer, rådgivere, materialeproducenter og bygningsbrugere.

Samtidig med udviklingen af den danske DGNB-ordning har DK-GBC etableret sig med et professionelt sekretariat i egne kontorer.




Bestyrelsesformand Nikolaj Hertel siger:

- Vi er meget glade for at være kommet så langt både med certificering og oprettelse af sekretariat. Det har kun været muligt takket være medlemmernes bidrag og mange stærke frivillige kræfter fra et bredt udsnit af byggebranchen samt økonomisk støtte fra RealDania og Dreyers Fond.

Behovet for en certificeringsordning er udsprunget af et stigende behov i byggebranchen for et grundlag til at vurdere en bygnings bæredygtighed.

Bestyrelsesmedlem i DK-GBC, Christian Hartmann fra ATP Ejendomme fortæller:

- Vi oplever at flere og flere bygningsejere og ikke mindst -brugere stiller krav til deres bygninger. Det er efterhånden et markedskrav at kunne vurdere ejendommes bæredygtighed på et kvalificeret grundlag. Med DGNB Denmark kan vi optimere vores ejendomme mere målrettet imod højere bæredygtighed.

Syv pilotprojekter
Selve lanceringen af den nye bæredygtige ordning finder sted den 24. maj, hvor syv pilotprojekter, der har testet den dansktilrettede DGNB-ordning præsenteres. Projekterne, der alle har bestået bæredygtighedstesten, vil få tildelt certifikater i kategorierne bronze og sølv.

Klima-, energi- og bygningsministeren Martin Lidegaard vil på konferencen præsentere nogle af regeringens tanker og visioner om bæredygtigt byggeri i Danmark. Ministeren vil desuden indgå i en paneldebat med investorer, rådgivere og personer fra byggematerialeindustrien.

Bred opbakning
Etableringen af DK-GBC og valget af DGNB som certificeringsordning har en bred opbakning i den danske byggebranche. Det skyldes blandt andet også, at der fra EU kommer krav om, at offentlige bygherrer fra 2014 ikke skal vælge leverandører ud fra laveste byggepris, men ud fra en vurdering af, hvilken løsning, der medfører de laveste omkostninger samlet set i byggeriets levetid.

Den vurdering kan DGNB-certificeringens ’Life Cycle Cost’-beregninger hjælpe med. God totaløkonomi bliver med andre ord en vigtig konkurrenceparameter. Ligeledes vil en certificering efter DGNB Denmark give svaret på bygningens samlede miljø- og energimæssige påvirkning af omgivelserne ved ’Life Cycle Analysis’.

-tibu






Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro