Den moderne dansker bor i en plasticpose

Mange moderne huse bygges så tætte, at der kan opstå alvorlige problemer med indeklimaet - påpeger Kalk- og Teglværksforeningen

22-05-2012

Når man skal i gang med at opføre en ny bolig, er det vigtig at tænke over, hvilke materialer man vælger at bygge huset i. Meget tætte huse kæmper ofte med et usundt indeklima, hvor ophobning af fugt og kemiske stoffer let finder sted.

En undersøgelse som Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget viser, at fx et træhus har en mere ustabilt inde temperatur og luftfugtighed end et fuldmuret hus. Boligen er rammen om vores liv, og da vi tilbringer op til 80-90 % af vores liv inden døre, er valget af byggematerialer derfor helt afgørende for vores velbefindende.

- At bo i et ”plasticposehus” sparer måske nok energi til opvarmning, men sundt er det ikke. Og i fremtiden indregnes indikatorerne for sundhed, velvære og komfort, når det skal vurderes, om et hus er bæredygtigt, fortæller Tommy Bisgaard, direktør Kalk- og Teglværksforeningen, med henvisning til rapporten EnergyFlexHouses fra Teknologisk Institut, som omhandler danske forsøgsbyggerier med fokus på komfort, sundhed, energi og bæredygtighed.

Dyrt med øget udluftning
Flere nybyggede huse, er pakket ind i en meget tæt membran, som kræver, at indeklimaet styres gennem mekanisk ventilation. Men måden vi bor og lever på, passer bare ikke altid til de computerprogrammer der styrer indeklimaanlægget. Forsøg foretaget af GO’ Energi viser, at mange mennesker ikke altid får stillet ventilationen optimalt. Derfor øges koncentrationen af dårlig luft, gaser og fugt. Grundlaget for et direkte usundt og skadeligt indeklima er således skabt.

Fortsættes ...



- Nybyggede huse kan pga. den store tæthed ofte spare energi til opvarmningen, men kravet til øget udluftning medvirker samtidig til et stort forbrug af mekanisk ventilation. I fremtiden vil der også blive større behov for køling, hvis et godt indeklima skal fastholdes, udtaler Rob Marsh, arkitekt og seniorforsker ved Aalborg Universitet.

For at undgå et endnu højere energiforbrug, anbefaler Rob Marsh, at man bl.a. satser på dagslysstyring, naturlig ventilation og termisk masse.

- Termisk masse er netop murstens evne til at holde på og regulere varmen og kulden. I mange århundrede har vi vidst, at den ideelle indervæg er en tung murstensvæg. Mange af de sunde og afprøvede byggemetoder og materialer sættes under pres af nye byggeformer og konstruktioner, som det bl.a. ses i ”plasticposehusene”.

En anden væsentlig fordel er murstens evne til at regulere fugtighed i boligen. Tegl er enestående til at optage og afgive bl.a. fugt, uden at teglet tager skade. Mursten ånder og holder på varmen og optager fugt, så der derved skabes mindre kondens. Bor man i et murstenshus, bor man derfor ikke i en ”plasticpose”, forklarer Tommy Bisgaard.

Et sundt byggemateriale
Mursten har flere fordele i forhold til et sundt indeklima. Når mursten produceres, brændes den ved over 1000 grader. En brændt mursten afgiver derfor ikke gasser, som formaldehyd eller andre gasser der påvirker indeklimaet negativt.

- Det er helt afgørende at vi i fremtidens huse ikke kun har fokus på energi, men i væsentlig højere grad på sundhed, komfort og trivsel. Vi skal udnytte den viden vi har opsamlet igennem hundrede af år. Og vælge materialer der i sig selv er sunde og huske at vi både skal bygge og bo sundt, understreger Tommy Bisgaard

- mir