UgensErhverv.dk
Fuldt hus på Den Blå PlanetAlle billetter til åbent hus var revet væk allered

Fuldt hus på Den Blå Planet

Offentlighedens interesse for det usædvanlige byggeri var overvældende, da der blev inviteret til åbent hus

21-05-2012

Således besøgte over 5000 mennesker byggepladsen på Amagers kyst tæt på Kastrup Havn i weekenden.

De mange mennesker fik adgang til byggepladsen i forbindelse med Den Blå Planets store åbent hus arrangement lørdag og søndag i denne weekend.

- Det er en udsøgt fornøjelse at være vært ved et arrangement, hvor så mange interesserede og forventningsfulde mennesker møder op, og vi har fået et væld af positive tilkendegivelser fra de besøgende. Bagsiden af medaljen er, at vi desværre kun har mulighed for at modtage godt 2500 gæster om dagen, og allerede for fjorten dage siden var alle adgangsbilletter afsat, oplyser Bent Frank, formand for Bygningsfonden Den Blå Planet, som er bygherre.

Som en hvirvelstrøm
Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium med en enestående arkitektur. Det er tegnet af arkitektfirmaet 3XN som en hvirvelstrøm, og bygningsværket vil stå som en markant skulptur ved Øresunds kyst og vil kunne ses af alle, der ankommer til Danmark til lands, til vands eller i luften.

Når akvariet står færdigt i foråret 2013, vil det årligt blive besøgt af forventeligt ca. 700.000 gæster, og det bliver dermed en af Danmarks fem største turistattraktioner.

- Det er utrolig positivt at se den store interesse for Den Blå Planet allerede nu et år før åbningen. Den Blå Planet bliver et fantastisk sted, der vil stå som et markant arkitektonisk vartegn ikke bare for lokalområdet omkring Amager Strand og Kastrup Havn, men for hele København og Øresundsregionen, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, der støtter projektet økonomisk.

Hovedbidragyderne til Den Blå Planet, der vil formidle viden om naturen gennem publikumsaktiviteter, udstillinger og undervisning og skal løfte Øresundsregionen som turistmål, er Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro