Konsekvenserne af den internationale krise ramte også Alectia, der trods positiv fremgang i sidste del af året ikke kunne levere det forventede resultat for 2011
14-05-2012
- Vi afsluttede med nogle meget stærke måneder, men det kunne ikke opveje et udfordrende første halvår. Vores resultat af primær drift var 9 millioner. Men på grund af afskrivninger, herunder nogle ekstraordinære, bliver året resultat negativt, -19 millioner. 2011 har været præget af en række nødvendige forandringer med fokus på at udvikle Alectias forretning og organisationen for dermed at styrke forudsætningerne for fremgang og vækst, udtaler formand for Alectia A/S’ bestyrelse Erik Hovgaard.
I 2011 købte Alectia den danske logistik-konsulentvirksomhed Logisys og virksomheden Healthy Company, som er specialister inden for sundhed, sikkerhed og trivsel. Samtidig indgik Alectia en samarbejdsaftale med GHD, der er en af Australiens største rådgivningsvirksomheder.
- Vi vil fortsat se på mulighederne for at vokse gennem strategiske opkøb og alliancer, også uden for landets grænser. Vores aftale med GHD giver os en stærk tilstedeværelse i Australien, Kina og resten af Asien, og det har affødt en række lukrative projekter og muligheder, udtaler administrerende direktør Jens Moberg, der 5. april 2011 overtog posten efter Ingelise Bogason. Jens Moberg fortsætter:
- Der er store muligheder for dansk erhvervsliv uden for Danmarks grænser. Det gælder også for rådgivningsvirksomhederne, og de muligheder skal vi i fremtiden forfølge lige så målrettet, som vi forfølger de nationale.
Forandring
I andet kvartal af 2011 introducerede topledelsen i Alectia forandringsprojektet TAILWIND, der gennem indsatser på centrale områder skal skabe engagement, dynamik og handlekraft i organisationen.
- En helt grundlæggende forudsætning for fremgang og vækst er engagerede medarbejdere. Samtidig er det afgørende at have et tydeligt billede af hvor i forretningen omsætningen skabes og hvor der ligger yderligere muligheder, uddyber Jens Moberg og fortsætter:
Fortsættes ...
- Med de forandringer vi har gennemført i 2011 har vi opnået et meget tydeligere billede af Alectias forretning og vi har styrket forudsætningerne for at vækste virksomhedens omsætning og overskud.
Forventninger fremadrettet
En stærk afslutning på 2011 fortsatte som en stærk begyndelse på 2012. Og med en tydelig intern agenda og strategi, står Alectia solidt i forhold til at levere vækst i omsætning og overskud.
- Vi havde et godt momentum i sidste del af 2011. Det har vi fortsat ind i 2012, hvor vores første kvartal er det bedste første kvartal i virksomhedens historie. Det er resultatet af en fantastisk indsats fra medarbejderne i Alectia og et bevis på, at vi har taget en række rigtige beslutninger i 2011, udtaler Jens Moberg og fortsætter:
- Med en større grad af gennemsigtighed, en tættere kobling mellem salg og leverance, engagerede og tilfredse medarbejdere og et styrket fokus på at bringe vores stærke fagligheder i spil både nationalt og internationalt, har vi forventninger om, at 2012 vil blive et spændende og udbytterigt år med et positivt resultat.
Regnskabstallene i hovedtræk
Alectia gruppens bruttoomsætning for 2011 blev 1.1 million højere end 2010 og resultat af primær drift før afskrivninger (EDITDA) er 8,7 mio. kr.
Resultat før renter og skat (EBIT) er et underskud på 19,0 mio. kr. Som konsekvens af, at nogle af de tilkøbte selskaber ikke længere tilfører den forventede værdi til moderselskabet, er der i 2011 foretaget ekstraordinære nedskrivninger på goodwill på 11 mio. kr.
Resultat er et underskud på 18,4 mio. kr. Urealiserede kursreguleringer af gruppens værdipapirbeholdning har medført en udgift på 2,5 mio. kr.
- mir
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Fra Typehus til Drømme Villa
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi