UgensErhverv.dk
Pihl udbygger Teknologisk Institut

Pihl udbygger Teknologisk Institut

Pihl har fået totalentreprisekontrakten på opførelse af et nyt byggeri på ca. 6.600 m2, der både skal rumme kontor- og laboratoriefaciliteter samt et mini-slagteri

14-05-2012

De nye faciliteter i Tåstrup er skræddersyet til Teknologisk Instituts division for fødevarer, DMRI (Danish Meat Research Institute). Divisionen er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer. De 110 medarbejdere får optimale rammer til at udvikle løsninger til kødindustrien samt yde rådgivning inden for områderne kødkvalitet, slagteriteknologi, miljøeffektivitet og dyrevelfærd.

-Bygherren har udvist stor tillid til Pihl, og vi ser frem til at færdigprojektere og opføre den spændende og installationstunge bygning, der skal rumme kontorer og laboratorier, oplyser underdirektør Hans Anker Nielsen, E. Pihl & Søn A.S.

Byggeri til forskning og innovation
Bygningen opføres som et treetages byggeri med kælder i to blokke, der forbindes med et atrium med glas/alufacade, og de ca. 6.600 m2 opføres i sandwich-elementer med teglfacade.

Fortsættes ...



Bygningen skal indeholde kontorer og laboratorier og indrettes bl.a. med et moderne mini-slagteri til forsøg med fødevarer, primært kød. Hertil etableres faciliteter til affaldshåndtering, opbevaring af trykflasker m.m.

Ifølge totalentreprisekontrakten skal Pihl desuden udføre diverse anlægsopgaver, herunder bl.a. anlæg af adgangsveje, parkeringspladser og anlæg af stiforbindelse til Teknologisk Instituts eksisterende bygning samt etablering af nyt indgangsparti til eksisterende bygning.

Byggeriet forventes påbegyndt i maj 2012 og færdigopført i februar 2014.

Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S er totalrådgiver, Moe & Brødsgaard A/S er underrådgiver, og bygherrerådgiver er Emcon A/S.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro