Glaserede og engoberede tagsten er blevet voldsomt populære, men hvad er forskellen på de to stentyper?
06-06-2005
I generationer har den klassiske røde ubehandlede vingetagsten været det naturlige førstevalg til taget. I de senere år har den fået skarp konkurrence, ofte i form af importerede tagsten, og den glaserede tagsten har været himmelstormeren på tagstensmarkedet.
- Da vi startede import af tyske tagsten for otte år siden solgte vi 25 procent glaserede tagsten, mens resten var engoberede og ubehandlede tagsten. I dag er det nærmest fifty-fifty, siger salgschef Mette Brik fra Brik + Brik om firmaets tyske Jacobi tegltagsten fra Göttingen.
- For 3-4 år siden gik der helt stor mode i de sortglaserede tagsten. I dag er det modereret lidt, og man er mere omhyggelig med at vælge en tagsten, der passer til huset, siger Mette Brik, der netop ser den stigende interesse for de glaserede sten som et udtryk for, at boligejerne for alvor er begyndt at betragte taget som en vigtig del af huset.
Taget udtrykker stil
- Hvor mange tidligere valgte et tag, der bare skulle fungere efter hensigten, er taget nu blevet en del af den helhed, som huset udtrykker. Det er med til at give huset et rigtigt udtryk, og det er især ved tagrenoveringer, at boligejerne kigger en ekstra gang på de muligheder, der er at vælge mellem. Især boligejerne fra 40’erne og opefter har fået råd til at ofre ekstra på taget og betaler gerne for en glaseret sten, siger Mette Brik.
Det er især de private husejere, der elsker de glaserede sten, mens de store boligforeninger typisk går efter mere økonomiske løsninger, når der skal lægges tag.
- Den glaserede tagsten har et flot udseende, men det tæller lige så meget, at stenen holder sig upåvirket i mange år uden at skulle behandles for mos og algeangreb. Det kan være et problem for nogle tagstenstyper afhængigt af placeringen af træer og sollyset, men generelt er tegltagsten meget modstandsdygtige, siger Mette Brik, som foruden den eksploderede interesse for glaserede sten også mærker stor efterspørgsel på de såkaldte engoberede og ædelengoberede sten, der er en anden type overfladebehandlet tagsten.
Engobering eller glasering
Den relativt nye fokus på de overfladebehandlede tagstenstyper har dog også ført til en del forvirring, for hvad står de enkelte udtryk egentlig for?
- Alle tre tagstenstyper får en tynd åndbar belægning, der kan arbejde sammen med resten af stenen. Den består af opslammet ler blandet med forskellige mineraler og farvestoffer, afhængigt af den farve stenen skal have. Hos Jacobi får en standard engobe typisk et lag på 20 mikrometer, mens ædelengoben får et lag på 40-80 mikrometer; derudover tilsættes der noget glasmel til lerblandingen på ædelengoben, som giver den et silkeblødt glasagtigt skær, fortæller Mette Brik.
- Den glaserede sten dækkes med en flydende lerblanding på 100-200 mikrometer. Der tilsættes meget glasmel i blandingen, og stenen brændes 200 grader varmere end de engoberede sten. Det gør den glaserede sten meget modstandsdygtig, og den kan holde i 60-100 år, siger Mette Brik, der dog advarer mod at fokusere ensidigt på tykkelsen af overfladebehandlingen. Den må nemlig heller ikke være så tyk, at materialet ikke kan arbejde med selve stenen nedenunder – så krakelerer overfladen.
Glasering koster
Formålet med de forskellige overfladebehandlinger er at lukke tagstenens overflade mod angreb udefra. Den almindelige standard-engoberede sten er ikke lige til at skelne fra en sten uden overfladebehandling, men den er mere modstandsdygtig end den ubehandlede. Den ædelengoberede sten er en anelse stærkere end standard engoberede, men allerstærkest er den glaserede sten.
- Man kan se tydelig forskel på, hvordan de forskellige tagsten bliver patineret med tiden, og det afspejler sig også i prisen. Hvor vores ubehandlede og standard engoberede tagsten ligger på omkring 65-95 kr. kvm., koster de ædelengoberede omkring 100-130 kr. kvm., og de glaserede sten mellem 130-200 kr. kvm., fortæller Mette Brik.
- Desværre er der nogle gange en vis forvirring om de forskellige tagstenstyper. Selv om det er let at se forskel på en glaseret og en ædelengoberet sten, når man står med dem, er mange ikke umiddelbart klar over forskellen mellem stenene, og hvorfor der kan være den store prisforskel, siger Mette Brik.
Ifølge hende er det dog en forskel, som i sidste ende kan ses på både tagets udseende og vedligehold.
DAFA tætner, dæmper og beskytter
Lad os gøre det sammen
VinduesIndustrien – Dansk brancheforening og ejer af kvalitetsstandarden DVV
Quickguide – Vinduer – VinduesIndustriens oversigt over love og regler
Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
Olie-, benzin- og fedtudskillere i armeret beton af høj kvalitet.
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs juni 2022 udgaven her
Calsitherm indeklimaplade, der isolerer og fugtregulerer boligen
Fremtidens grønne indeklimaløsning
Alene sidste år gennemførte Arbejdstilsynet 7.900 tilsyn på danske og udenlandske virksomheder, og det resulterede i 4.300 reaktioner
Efter en knap et år lang proces har Aarsleff nu opnået alle de påkrævede godkendelser i både Danmark og Rusland, og salget af Aarsleffs russiske forretninger er nu gennemført
Hos Ford vil man gerne sælge sin Ranger Raptor som en fritidsbil, men det kommer ikke til at ske i Danmark, hvor den primært vil blive solgt som arbejdsbil og også kun kan købes på gule plader
I Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at alle byggehegn, der sættes op i forbindelse med Frederiksberg Kommunes bygge- og anlægsprojekter, forsynes med kighuller i forskellige højder