For andet år i træk afholdes der Solar Days i Danmark, hvor hele Danmark fejrer solenergien og dens muligheder
08-05-2012
Danmarks største sol-event løber af stablen 10-12. maj. Der afholdes for andet år i træk Solar Days i Danmark, hvor hele landet fejrer solenergien og dens muligheder. Det sker sammen med 15 andre europæiske lande i dagene. Der er planlagt 7.000 events over hele Europa, og der forventes mere end 500.000 deltagere. I Danmark bliver der omkring 60 events fordelt over hele landet.
Bagrunden er, at solen er den største energiressource, vi har adgang til. Og den giver nogle fantastiske muligheder for lokal og ren energi, der ikke forurener, ikke larmer og ikke udleder CO2. Alligevel har solenergi været en overset energikilde i Danmark sammenlignet med de fleste andre europæiske lande. Men med de nye klimamål er behovet for at sætte fokus på solenergi, som en af de få uudtømmelige vedvarende energikilder, kun øget.
Solar Days er et initiativ, der netop sætter fokus på solenergien. Og i løbet af kampagnens 3 dage vil der alene i Danmark være omkring 60 forskellige events, fordelt over hele landet. Dagene gør danskerne klogere på, hvordan man kan udnytte solenergien, og omfatter i år blandt andet foredrag, besøg hos anlægsværter, producenter og installatører, temadage på skoler og universiteter og konkurrencer. Solenergidagene var en stor succes sidste år og tiltrak omkring 1.600 besøgende.
Fortsættes ....
Solar Days åbnes af Steen Gade ved en central begivenhed i Arkitekternes Hus i København den 10. maj kl. 12.30.
Det er Dansk Solvarme Forening, der sammen med Ekolab står bag European Solar Days i Danmark. Foreningen fik sidste år kampagnen til landet for at sætte fokus på, at solen er en fri, ubegrænset vedvarende energikilde, der har potentiale til at afløse store mængder fossile brændstoffer og levere bæredygtig energi til danskerne.
- European Solar Days er en stor fælles-europæisk event. 2011 var første år, hvor Danmark var en del af det sol-fællesskab, og det var med stor glæde, vi så, hvor godt danskerne tog imod kampagnen. Vi håber, at interessen vil være endnu større i år, nu hvor de nye klimamål har øget behovet for at sætte fokus på solenergien og dens muligheder, siger Klaus Ellehauge, der står i spidsen for Solardays.dk.
Tjek programmet og læs mere om dagene på www.solardays.dk. Her findes et danmarkskort med samtlige events, og hvad der foregår hvor og hvornår.
- mir
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi