UgensErhverv.dk
Vinduer, bygningsglas og ruder

Vinduer, bygningsglas og ruder

Nyt tema og seminar om facadeelementer

03-05-2012

Vinduerne udgør en væsentlig del af klimaskærmen i bygninger.

Uanset om det gælder nybyggeri, bygningsrenovering, vinduesudskiftning, større eller mindre ombygning er det derfor vigtigt, at udførelsen er korrekt.

Som hjælp hertil har BYG-ERFA samlet 15 byggetekniske erfaringsblade i en temamappe om ”Vinduer, bygningsglas og ruder”.

Her gennemgås, hvor der kræves særlig opmærksomhed for at sikre hensigtsmæssige energiforhold, undgå typiske skader og forebygge indbrud.

Temamappens indhold spænder vidt - fra vedligehold og istandsættelse af ældre vinduer og beslag, fugtspærrer over vindueshuller i murværk til særlige glastyper, kondens, dug, lyd- og varmeisolering.

Det hele på baggrund af konkrete erfaringer i byggeriets praksis.

På www.byg-erfa.dk/vinduer kan ses resumeer af temaets erfaringsblade samt oversigtlig information om andre relevante byggetekniske publikationer og organisationer, der beskæftiger sig med emnet.

Med henblik på at videregive aktuel viden til bygherrer, driftsansvarlige, projekterende og udførende afholder BYG-ERFA sammen med Byggeskadefonden, Dansk Byggeri og Glasfakta et temaseminar om:

Facadeelementer – projektering, systemleverance og montering
Tirsdag den 12. juni 2012 kl. 13–17 i Middelfart.

Blandt dagens emner og seminarindlæg kan nævnes :

  • Svigt og skader - fra virkeligheden
  • Beliggenhed, påvirkninger og udsatte lokaliteter
  • Tolerancer og indbygningsforhold
  • Facadeløsninger - projektering og systemleverance
  • Store glaspartier - hvor kræves opmærksomhed?
  • Energiforhold og tæthed
  • Glimt fra erfaringsblade i BYG-ERFAs temamappe ”Vinduer, bygningsglas og ruder”

    Temamappen udleveres til alle seminardeltagere.

    Yderligere oplysninger og tilmelding på byg-erfa.dk/seminar-facadeelementer

    Alle erfaringsbladene kan købes som løsblade, i en temamappe eller som del af et årsbonnement, der giver onlineadgang til alle BYG-ERFAs udgivelser.

    Der kan også vælges en særlig ”startpakke”, som omfatter både onlineabonnement, et ringbind med alle gældende erfaringsblade og løbende fremsendelse af årets nye udgivelser.

    Hør mere om abonnementstyper og aktuelle forårstilbud hos Danielle eller Tina i BYG-ERFAs sekretariat på telefon 82 30 30 22.

  • Seneste nyt

    Mest læste

    Brochurer

    Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

    BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

    Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

    Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

    Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

    Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

    Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

    Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

    Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

    Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

    Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro