UgensErhverv.dk
Egil Rasmussen styrker ledelsen i Aarhus

Egil Rasmussen styrker ledelsen i Aarhus

Den 34-årige formand Thomas Kring Nikolajsen bliver medejer af tømrerfirmaet Egil Rasmussen Aarhus A/S

03-05-2012

- Vi skal styrke og udbygge serviceafdelingen.

Sådan lyder et af målene for den nye tømrermester i Egil Rasmussen Aarhus A/S. Og han ved, hvad han snakker om, Thomas Kring Nikolajsen, som snart kan fejre 10-års jubilæum i virksomheden. De seneste tre år har været som formand, og det har givet ham blod på tanden.

- Det er helt naturligt, at servicen bliver kørt af det firma, der har bygget. Vi kender jo alt til det, forklarer den nye tømrermester. Egil Rasmussen Aarhus A/S specialiserer sig i større professionelle opgaver. Det kan f.eks. være nybyggerier og renovationer for boligforeninger samt alle former for offentlige byggerier.

Thomas Kring Nikolajsen, der har gennemført Byggeriets Lederuddannelse, træder dermed ind i ledelsen af Egil Rasmussen Aarhus A/S, som har 37 ansatte. Sammen med Egil Rasmussen A/S i Fredericia er der tale om en af Østjyllands største tømrerfirmaer.

Fortsættes ...



Lige nu er han formand på byggeriet af Daugbjergkollegiet, hvis anden etape står klar til sommerferien.

Passioneret og kreativ
Bestyrelsesformand Otto Henriksen er begejstret for det nye blod i virksomheden:

- Thomas tager sin passion med på arbejde. Han sætter en ære i at gøre tingene bedst muligt. Og så er han altid manden, der finder den kreative løsning på de udfordringer, vi støder på, siger Otto Henriksen. Derfor har formanden fuld tillid til, at Thomas Kring Nikolajsen formår at føre Egil Rasmussens værdier videre i Aarhus.

Målet med udvidelsen i såvel ledelse som ejerkreds er vækst i en virksomhed, der i øvrigt har klaret sig fint igennem de seneste år. I efteråret flyttede Egil Rasmussen Aarhus A/S fra Gunnar Clausensvej til egne, større og bedre lokaler på Rudolfgårdsvej 10A i Viby.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro