To direktører og 3 grove sælgere fik ubetinget fængselsstraffe fra 1 år til 2 år og 3 mdr. - tre af de dømte blev anholdt og sendt direkte i fængsel
27-04-2012
Torsdag den 26. april 2012 blev der sat endeligt punktum i de straffesager mod annoncehajer, som Håndværksrådet i sin tid indgav anmeldelse imod.
Der var tale om to direktører og 3 grove sælgere, som alle fik ubetinget fængselsstraffe fra 1 år til 2 år og 3 mdr. Tre af de dømte blev anholdt og sendt direkte i fængsel.
- Det er en fantastisk dag, hvor mange års indsats imod annoncehajer afsluttes med det rigtige resultat, udtaler Håndværksrådets chefjurist Peter Andersen.
- Vi kan nu sige, at vi vandt krigen imod annoncehajerne, som stort set er udryddet i Danmark.
Håndværksrådet har arbejdet med annoncehajproblemet i mere end 20 år og har efter en politianmeldelse fra rådet tidligere i 2007 fået en af de helt store bagmænd dømt. Samtidig med denne dom indgav Håndværksrådet en ny politianmeldelse mod de personer, som havde videreført aktiviteterne i nye selskaber, herunder en række sælgere.
Det er denne sag, som nu er endeligt afgjort med dommen i Østre Landsret, hvor der for første gang også er sket domfældelse af en række sælgere hos annoncehajerne.
En effektiv kamp
Da Håndværksrådet i 2005 etablerede sin hotline og hajnettet.dk, modtog man i snit 7-10 henvendelser dagligt, og man havde kendskab til ca. 30 større og små aktive annoncehajer. Håndværksrådet skønnede gennem indsigt i regnskaber og sammenligning med tilsvarende opgørelse fra Sverige, at annoncehajerne årligt omsatte for trecifrede millionbeløb i Danmark.
Fortsættes ...
I dag modtager Håndværksrådet i snit én henvendelse pr. måned, og rådet har kun kendskab til en lille ubetydelig plattenslager, som forsøger sig som haj. Så Håndværksrådets arbejde har været en kæmpe succes, trods at vi i starten stod ret alene med kampen.
Afgørende for succesen har været de seneste års målrettede myndighedsindsats fra politiet, Forbrugerombudsmanden og SKAT, i samarbejde med Håndværksrådet, samt en massiv pressedækning med gentagne tv-udsendelser i såvel DR1 og TV2 samt vedvarende avisdækning.
Håndværksrådet udvider kampen
Håndværksrådet arbejder på at udbrede kendskabet til den succesfulde danske bekæmpelsesmetode til EU, hvor problemet i mange lande fortsat er kæmpestort. Erfaringerne fra Danmark viser, at den rette fremgangsmåde er en central aktør, som samler al information og rådgivning om annoncehajernes aktiviteter, en aktiv presse samt en altafgørende målrettet og koordineret myndighedsindsats.
- mir
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger