UgensErhverv.dk

Husejere forsømmer vedligeholdelsen

En undersøgelse fra Bolius viser, at hver femte vedligeholder imidlertid først, når problemet er opstået

26-04-2012

Kalenderen viser forår, og med det varmere vejr står den på en række gør-det-selv projekter for mange husejere. Men det er ikke vedligeholdelsen af huset, der prioriteres højest.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Bolius, der arbejder for at skabe øget boligkvalitet hos de danske boligejere, vedligeholder hver femte husejer først, når problemet er opstået. Økonomi er den største barriere for at vedligeholde boligen, det svarer seks ud af ti, mens op til en femtedel angiver manglende viden som en barriere.

Når det kommer til facade-arbejder er der dog hjælp at hente fra Dyrup.

- Det behøver ikke være dyrt eller svært at vedligeholde husets facade. Med den rette viden kan man nemt og billigt selv udføre vedligeholdelsesarbejdet. F.eks. har vi syv enkle gør-det-selv trin til, hvordan man selv kan vedligeholde husets facade. De syv trin er beskrevet i en folder som også viser hvilken facademaling, der passer til de forskellige facader, og hvordan soklen skal behandles, siger Louise Bjørn Hansen, Brand Manager hos Dyrup.

Fortsættes ...


Risiko for skader på huset
Udebliver vedligeholdelsen kan husejerne risikere, at der kommer alvorlige skader på huset. Derfor anbefaler Bolius, at boligejerne jævnligt ser efter, om der er skader på husets facade og udbedrer dem i tide.

- Det kan ende med at blive en dyr fornøjelse, hvis ikke husfacaden vedligeholdes. Er der revner i huset, som ikke udbedres hurtigt nok, trænger der fugt ind i huset. Og det kan give problemer med svamp og råd inde i huset, som både er skadeligt for huset, men i høj grad også for husets beboere. Derfor kan løbende reparation af skader i den sidste ende spare husejerne for store renoveringsprojekter og dyre håndværkerregninger, siger Henrik Sonne, senioranalytiker fra Bolius.

Sætter kulør på Danmark
Som en nyhed har Dyrup i år udvidet farvekortet for facademaling til 40 forskellige farver. Hver farve er inspireret af og har fået navn efter en by eller et område i Danmark. Farverne afspejler det danske landskab med afdæmpede naturfarver, som leder tankerne hen på sten, bark og græs.

Folderen med gode råd til facaderenovering kan bl.a. hentser på Dyrups hjemmeside.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger