UgensErhverv.dk

Tegltage holder længere

Tegltagsten holder i op til 125 år, mens mange lette tagbelægninger kun holder i 30 år, påpeger Kalk- og Teglværksforeningen

23-04-2012

En god tagløsning skal holde i mange år. Tegltagsten holder i op til 125 år, mens mange lette tagbelægninger kun holder i 30 år. Samtidig kræver teglsten ingen vedligeholdelse.

- Når man står overfor at skulle lægge nyt tag eller udskifte det gamle, er der en del faktorer man bør tage i betragtning. Der er nemlig stor forskel på de forskellige tagmaterialers egenskaber. Holdbarheden og lav vedligeholdelse, er vigtigt i forhold til økonomi. Men også arkitekturen har betydning, i forhold til boligens stil og udtryk, forklarer Tommy Bisgaard, direktør fra Kalk- og Teglværksforeningen.

Teglets lange levetid
En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at tegltage har en markant længere levetid end mange andre tagmaterialer. Tegltage har en levetid på over 100 år, det er ca. 3 gange så meget som andre tagbelægninger.

Fortsættes ...Tegls lange holdbarhed ses bl.a. på kirker, herregårde og i brokvarterene i København og andre ældre bymidter, hvoraf mange er flere hundrede år gamle. Rapporten fra Miljøstyrelsen beskriver også, at teglsten ældes med ynde i forhold til f.eks. betontagsten, som på grund af en mere ru overflade tidligt får problemer med begroninger af mos, som giver adgang til vand og ødelægger malebehandlingen.

Betontagsten kræver derfor mere vedligehold end tegl og mister hurtigere farve.

- Vi skal huske på, at levetiden for de kommende generationer vil blive markant længere. Vi bliver både ældre og bor i længere tid i vores boliger. Til den tid er det rart at have økonomiske midler at leve for og det er ærgerligt at skulle bruge sine sparepenge på et nyt tag, udtaler Tommy Bisgaard.

Stor genbrugsværdi
Teglsten er et miljøvenligt naturmateriale som ikke forurener jorden eller drikkevandet. Når tegl efter mange år nedtages, recirkuleres næsten 100 %. Nogle tagtegl genanvendes, som de er; som byggematerialer, mens andre knuses og benyttes til beton, jordopfyld eller stabilisering af veje eller ved andre større anlægsarbejder.

Tegl er et af de tagmateriale, der totalt set belaster miljøet mindst og må betragtes som et bæredygtigt materiale.

Fordele ved tagsten af tegl:

• Lang levetid – lang garanti
• Naturmateriale – fremstillet ud fra ler
• Ingen vedligeholdelse af teglstenene
• Stort udvalg i form og farve
• Fås uglaseret, engoberet & glaseret
• Falmer ikke, men patinerer smukt med årene
• Højere salgspris for boliger med tegltage
• Høj pris for gode, brugte tegl

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi