UgensErhverv.dk

Stor interesse for Entreprenør-messe i Herning

Der er oparbejdet et stort behov for igen at kunne præsentere maskinerne til gravning og jordflytning i deres rette element

19-04-2012

Over 125 udstillere er med, når årets store fagmesse for bygge- og anlægsbranchen, Entreprenør & Håndværk &12, åbner torsdag 10. maj på et 140.000 m² stort areal ved MCH Messecenter Herning.

Branchens seneste arbejdende messe ligger seks år tilbage, og i MCH oplever man, at der er oparbejdet et stort behov for igen at kunne præsentere maskinerne til gravning og jordflytning i deres rette element.

- Interessen for at udstille på Entreprenør og Håndværk har været overvældende, og der er solgt mere end 25 % over budgettet, udtaler projektleder Klaus Erichsen, MCH.

Entreprenør & Håndværk &12 gennemføres af MCH i dagene 10.-12. maj i samarbejde med Maskinleverandørernes Entreprenørsektion, hvorfra alle medlemmerne stiller op på store stande for at demonstrere gravemaskiner, jordflyttere og anlæg til knusning og sortering. Og de besøgende får naturligvis lejlighed til selv at testkøre maskinerne.

DM for rendegravere og minigravere
Maskinførerne får mulighed for at teste deres evner på messen i Herning, når Mercantec Ulfborg Kjærgaard gennemfører DM for rendegravere. Konkurrencen køres over tre dage med kåring af såvel daglige vindere som en endelig danmarksmester. Tilmelding sker dagligt på stedet.

Fortsættes ...
Også minigraverne får deres eget danmarksmesterskab, når LOXAM fredag den 11. maj samler 18 finalister fundet ved lokale konkurrencer landet over. Konkurrencen gennemføres på LOXAMs stand.

Endelig bliver der lejlighed til at prøve de nyeste dumpere på en ca. 700 meter lang testbane. Det er firmaerne H.P. Entreprenørmaskiner, Hydrema, JMM Group, Pon Equipment, Scantruck og Volvo Entreprenørmaskiner, der deltager i denne del af arrangementet.

Transportministeren åbner
Den officielle åbning af Entreprenør & Håndværk &12 foretages af transportminister Henrik Dam Kristensen torsdag 10. maj kl. 09.00 på udstillingsarealet ved MCH Messecenter Herning.

Der er gratis adgang for fagfolk til messen, som er åben dagligt fra kl. 09-17 i dagene 10.-12. maj. Læs mere på eh12.dk.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi