UgensErhverv.dk

Sådan bliver bæredygtigt træ en god forretning

Et seminar 21. maj ser på forretningsmulighederne for lovligt og bæredygtigt træ i en grøn økonomi

12-04-2012

Bæredygtig arkitektur og byggeri handler også om træ. Det vidner bl.a. den voksende udbredelse af certificerede træprodukter i byggemarkeder om. Med EU’s nye tømmerlov på vej og på baggrund af voksende krav til træets bæredygtighed er det vigtigt at være sig bevidst om træets rolle i valget af materialer.

Derfor arrangerer NEPCon, en non-profit organisation med fokus på bæredygtig brug af verdens naturressourcer, et seminar om brug af bæredygtigt og lovligt træ i fremtidens byggerier. Seminaret ”Lovligt og bæredygtigt træ – forretningsmuligheder i en grøn økonomi” henvender sig til alle aktører indenfor handelskæden for træ.

Dagen byder på oplæg fra eksperter med skarpe bud på trends indenfor handel med bæredygtige træprodukter, og hvor førende danske virksomheder – bl.a. den multinationale producent af døre JELD-WEN og storleverandør af tropiske træprodukter DLH - fortæller om deres arbejde med at sikre en lovlig og bæredygtig oprindelse af deres produkter. Programmet er delt i to: Om formiddagen er der fokus på trends, mens der om eftermiddagen er mulighed for at fordybe sig i ét af fire emner, hvor hovedvægten vil ligge på konkret viden og den praktiske tilgang.

Fortsættes ...


Udover NEPCon’s administrerende direktør og eksperter byder seminaret på oplæg fra: Projektleder Tenna Knak fra JELD-WEN, CEO Jesper Panduro fra TripTrap, direktør Flemming Birch fra Birch & Birch Consumer Trends, formand for Verdens Skove Kristian Jørgensen, direktør for Dansk Træforening Jakob Klaumann, , Rachel Butler fra European Timber Trade Federation, chefkonsulent Per K. Hansen fra Grafisk Arbejdsgiverforening, kommunikationsansvarlig Ida Rehnström fra FSC-Danmark samt vice president for CSR i DLH Peter K. Kristensen.

Fra programmet:
- Det nye marked for træprodukter - megatrends
- Cases fra virkelighedens verden – JELD-WEN, Trip Trap og DLH
- Grønt forbrug og god forretning
- Grøn med garanti?
- EU’s tømmerlovgivning og ansvarligt indkøb
- CSR og CO2-aftryk
- Få mere ud af dit certifikat

Seminaret afholdes den 21. maj på Ledernes Konferencecenter i Odense.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger