Lindab Profil udvider nu produktsortimentet med sandwichpaneler og højprofiler til det industrielle marked
12-04-2012
Lindab Profil udvider nu produktsortimentet med sandwichpaneler og højprofiler til det industrielle marked. Dermed behøver kunderne nu kun én leverandør af komponenter, der forenkler byggeprocessen og skaber energieffektivt byggeri. Oprustningen sker efter Lindab-koncernens overtagelse af komponentproducenten Plannjas fabrik i Sverige.
Med sandwichpaneler og højprofiler som en del af produktprogrammet styrker Lindab Profil sin position på markedet for industrielt byggeri. Her tilbyder virksomheden i forvejen et bredt udvalg af byggekomponenter i form af blandt andet industriporte, facadekassetter, ydervægsprofiler, tagprofiler og tagrender.
- De nye produkter passer perfekt til vores eksisterende sortiment, hvor vi arbejder for at forenkle byggeriet for vores kunder. Med udvidelsen kan kunder inden for det industrielle byggeri nu begrænse antallet af leverandører. Derudover er vores produkter kendetegnet ved hurtig og enkel montering. Derfor tror vi også på, at det samlede produktprogram kan bidrage positivt til både vores kunders og vores egen forretning, fortæller direktør Mette Brøndum fra Lindab Profil.
Tilgodeser fokus på energi
Ud over at sikre en hurtig og mere enkel byggeproces har sandwichpaneler klare fordele i forbindelse med de stigende krav til energieffektivt byggeri, da panelerne er isoleret med mineraluld ved levering. Det gør produkterne yderst velegnede til alle typer af industribyggeri med fokus på energiforbruget.
- Reduktion af bygningers energiforbrug er både på den politiske dagsorden og i mange virksomheders interesse. Derfor er der uden tvivl et stort vækstpotentiale inden for energieffektivt byggeri. Sandwichpanelerne sikrer ikke alene god isolering, men mindsker også risikoen for kuldebroer, da de færdige elementer er fremstillet på fabrik under optimale vilkår beskyttet mod vind og vejr, forklarer Mette Brøndum.
Fortsættes ...
Lindab Profils sandwichpaneler og højprofiler bliver produceret i Luleå i Sverige, hvor Lindab-koncernen netop har overtaget produktionen fra Plannja, der har været kendt som en af de førende producenter i Norden.
Bakkes op af kompetent rådgivning
Den specialiserede produktion i Sverige understøttes i Danmark af Lindab Profils tekniske afdeling, der sammen med virksomhedens sælgere er klar til at vejlede kunderne om optimal anvendelse af de nye produkter.
- For at kunderne får størst mulig gavn af vores brede udvalg af produkter, er det vigtigt med kompetent vejledning. Derfor står vores team af tekniske medarbejdere og salgspersonale klar til at finde den rette løsning for hver enkelt kunde og svare på alt lige fra montagevejledning til korrekt dimensionering, fortæller Mette Brøndum.
Ud over nu at kalde sig totalleverandør til det industrielle byggeri er Lindab Profil også komplet komponentleverandør på det private marked.
- mir
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Læs marts 2026 udgaven her
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi