Niras havde fremgang i både omsætning og resultat i 2011 og har benyttet fremgangen til strategiske virksomhedsopkøb
11-04-2012
På trods af hårde markedsvilkår på flere af Niras’ hovedmarkeder opnåede den internationale rådgivningsvirksomhed inden for blandt andet byggeri og infrastruktur fremgang i både omsætning og resultat i 2011. Omsætningen voksede med 6 procent til DKK 1.079 millioner. Samtidig voksede resultatet (EBITA) med 21 procent til DKK 35 millioner.
- Det er overordnet set tilfredsstillende, at det er lykkedes at vokse og øge indtjeningen i et marked, hvor konjunkturerne fortsat er vanskelige inden for mange af vores forretningsområder, siger administrerende direktør og koncernchef Carsten Toft Boesen.
Flere af Niras’ forretningsområder udviste i 2011 forbedrede økonomiske resultater på trods af fortsat svage konjunkturer. Byggeri udviste fremgang i omsætningen på 7 procent, mens forretningsområdet Miljø, Forsyning og Klimatilpasning voksede i 2011 med 12 procent. Infrastruktur oplevede en kraftig fremgang på 16 procent og rådgivning om udviklingsbistand fastholdt omsætningen på samme niveau som sidste år. Generelt var resultatet tilfredsstilende inden for alle forretningsområderne.
Udfordringer i Sverige og Polen
Mens Niras’ resultater generelt var tilfredsstillende, var der anderledes udfordringer på nærmarkederne i Sverige og Polen. I Sverige voksede Niras’ omsætning med 29 procent i et ellers meget presset marked. Resultatet i Sverige var dog ikke tilfredsstillende. I Polen blev Niras’ aktiviteter inden for privat byggeri hårdt ramt af et stagnerende marked. Trods en stigning i omsætningen på 6 procent blev resultatet negativt, hvilket er skuffende.
Med afsæt i det forbedrede resultat for 2011 har Niras lanceret en vækstoffensiv på flere nye markeder. Bl.a. har man overtaget BlomInfo A/S, der har skabt et helt nyt forretningsområde inden for Kortlægning, der udgør en styrkelse af eksisterende forretningsområder inden for infrastrukturplanlægning, naturressourceforvaltning, GIS-baserede løsninger og ikke mindst håndtering af ekstremregn.
Ud over opkøb af virksomheder har Niras i 2011 investeret kraftigt i organisk markedsudvikling, herunder udvikling af metoder og koncepter til forebyggelse og håndtering af oversvømmelser som følge af ekstremregn.
-los
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger