Passivhus Konceptet er klar til at bygge energirigtigt i Hjørring, Aalborg og Aars
30-03-2012
Et arkitekttegnet hus med et ekstremt lavt energiforbrug – og til en pris, der matcher et typehus.
Det mål satte et arkitektfirma, en tegnestue med byggeteknisk rådgivning og et byggefirma, da de sammen startede Passivhus Konceptet.
Passivhus er betegnelsen for et hus, der er bygget mere energirigtigt end et lavenergihus. Så selv om ordet ”passiv” kan lyde som noget tilbagelænende og armene-over-kors, er det snarere tværtimod, når det gælder et Passivhus. Det planlægges, tegnes og bygges med stor fokus på både materialer og byggestil, sådan at der sikres et godt indeklima kombineret med et nærmest utroligt lavt energiforbrug.
super-lavenergi
Lavenergihuse og passivhuse bruger begge mindre energi end bygningsreglementet kræver, at huse maksimalt må bruge. Passivhuset kan nærmest betegnes som et super-lavenergihus.
- Byggeprisen er lidt højere – men den ekstra pris tjenes hurtigt ind ved lavere udgifter til energi til blandt andet opvarmning. Det har betydning nu – og det vil få endnu større betydning i fremtiden, fordi alt tyder på, at udgiften til energi fortsat vil stige. Derfor betyder det meget, at vi kan bygge en arkitekttegnet villa med et energiforbrug på ned til 15 kWh om året pr. netto kvadratmeter, siger Morten Madsen, CAD Tegnestuen i Hjørring, der er en af partnerne bag Passivhus Konceptet. De to andre er arkitektfirmaet Hovaldt i Vrå og Fjordbak Byg i Hjørring.
Firmaet er en landsdækkende virksomhed, men selskabets partnere bor i Nordjylland. Og senest er Passivhus Konceptet klar til at tegne projekter på udstykninger i Skt. Knuds Park i Hjørring, på Ikarosvej i Aalborg og i Tvebjerg i Aars. Her vil Calum Ejendomsaktieselskab levere grund og landskab til nye passivhuse.
Fortsættes ...
Passivhus Konceptet er ikke et typehusfirma, som vi normalt kender det. Firmaet har tegnet og energiberegnet fire forskellige forslag til enfamilieshuse. Både beregninger og tegninger kan bruges direkte eller som udgangspunkt for at tegne præcis det hus, som opfylder de pladsbehov, en køber har.
- Vi skal bygge sådan, at varmeforbruget minimeres – for eksempel ved at bruge passiv solvarme via store vinduesarealer mod syd, ved at lave en bedre isolering, ved at lave bedre vindueskonstruktioner og ved generelt at lave bedre tæthed, siger Morten Madsen.
Sparer tusinder af varme-kroner
Beregninger viser, at et Passivhus har et årligt energiforbrug på 15 kWh pr. netto kvadratmeter. Et lavenergihus har et tilsvarende forbrug på 40 kWh og en villa fra 1980’ere over 200 kWh. Så der er adskillige tusinde kroner at spare – endnu flere i de kommende år, hvis energipriserne bliver ved med at stige.
Ekstra isolering og nye konstruktioner af vinduer og så videre koster mere end traditionelt villabyggeri. Men et Passivhus har også besparelser. Radiatorer, rørføring og det meste af varmeanlægget kan minimeres.
- Og de sparede udgifter til varmeanlægget er med til at betale den ekstra investering for at sænke varmebehovet, siger Morten Madsen.
Passivhus Konceptets byggerier sker efter tyske standarder, der sætter strenge krav til varme- og elforbrug. Passivhus er ikke en beskyttet betegnelse, så derfor er det vigtigt, at passivhuse, der overholder kravene, er certificeret af Passivhus Instituttet i Darmstadt i Tyskland. Kun et Certificeret Passivhus sikrer køberen, at det overholder de strenge krav til energiforbrug.
- mir
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs marts 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi