Al elektricitet kommer nu kun fra vind- og vandkraft - Scandic markerer den forestående Earth Hour Day lørdag den 31. marts 2012 ved at offentliggøre konkrete resultater
29-03-2012
Siden 2007 har hotelkæden arbejdet mod målet at være helt CO2-neutrale i 2025. Nu, fire år senere er det lykkedes Scandic at halvere sine emissioner, og man har dermed nået et vigtigt delmål. Det, der gjorde dette muligt, er, at Scandic nu udelukkende anvender vedvarende energi fra vind- og vandkraft til elforsyningen på alle hoteller i de nordiske lande.
Det er lykkedes Scandic at nå sit delmål ved at bruge vedvarende energikilder til den elektricitet, der anvendes på hotellerne i alle nordiske lande. Indtil for ganske nylig blev denne energiform kun benyttet på kædens hoteller i Sverige og Norge.
- Vi er meget stolte over, at vi har nået vores højt satte mål ved at kigge på vores forbrug og gennemgå vores energiaftaler, siger Inger Mattsson, bæredygtighedsansvarlig hos Scandic.
- Miljøarbejdet er en integreret del af vores hoteldrift og vores strategi har været at arbejde proaktivt for at finde nye måder at minimere vores miljøpåvirkning på. Dette sidste skridt, altså brugen af vand- og vindkraft til elektricitet på alle vores hoteller i de nordiske lande, er noget vi er meget stolte af.
De sidste skridt mod at blive CO2 neutrale i 2025
Hver måned kontrollerer Scandic sit energiforbrug for at kunne forbedre det og holde det nede på et lavt niveau. Siden målingen startede i 1996, har Scandic reduceret energiforbruget med 35 % og CO2-emissionerne med 64 %, fra 4,4 kg til 1,6 kg CO2/gæst/nat.
Fortsættes ...
I Sverige er CO2-emissionerne blevet reduceret med 92 % til 0,3 kg CO2/gæst/nat. I Norge er emissionerne siden 1996 reduceret med 79 % til 0,3 kg CO2/gæst/nat. I Danmark er emissionerne reduceret med 69 % til 1,9 kg CO2/gæst/nat på blot ét år, nemlig fra 2010 til 2011. I samme periode lykkedes det Finland at reducere emissionerne med 40 % til 4,7 kg CO2/gæst/nat.
- Nu skal vores emissioner på 1,6 kg ned til nul, og det er denne sidste del, som er den største udfordring, siger Inger Mattsson, bæredygtighedsansvarlig hos Scandic.
- Fjernvarmen, som er udenfor vores kontrol, skal blive Fossil fri. Vi vil forsøge at påvirke dette ved at præsentere vores ønsker for politikkerne og fjernvarmeudbyderne. I vores arbejde mod at nå nul kigger vi også på de transportmidler, som Scandics medarbejdere anvender, når de rejser i forbindelse med arbejdet. Vi arbejder på at udvikle en strengere rejsepolitik internt, som sigter mod, at vi rejser mere med tog og anvender mere miljøvenlige firmabiler med lavere CO2 udledning. Et andet område vi kigger på, er den gas, der bruges i vores køkkener. Vi har introduceret en standard, som betyder, at gasovnene udskiftes, ofte med induktionsovne, når vi renoverer et hotel, slutter Inger Mattsson.
Scandic er førende inden for bæredygtig hoteldrift, og blev i år valgt af de svenske forbrugere som den mest bæredygtige hotelkæde.
I 1993 begyndte hotelkæden at udvikle, det der i dag betragtes som hotelindustriens førende bæredygtighedsprogram, dvs. at sunde miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter skal tænkes ind i beslutningerne vedrørende den daglige drift af hotellerne.
- mir
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi