UgensErhverv.dk
Ny by i Frederikssunds KommuneFrederikssund Byråd vil indgå i en aktiv dialog me

Ny by i Frederikssunds Kommune

Danmarks største byudviklingsområde skal tegnes af Henning Larsen Architects

26-03-2012

Henning Larsen Architects skal i samarbejde med Effekt, Marianne Levinsen Landskab og Moe & Brødsgaard tegne et stort byudviklingsprojekt syd for Frederikssund.

Med sine 350 hektarer er Vinge Danmarks største byudviklingsområde.

Med tiden vil Vinge blive en by med cirka 12.000 indbyggere med dertil hørende skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter osv.

Hovedparten af byens kollektive, kulturelle og rekreative elementer samles i et sammenhængende forløb. Omkring dette anlægges en tæt bebyggelse, som fremmer møder mellem indbyggerne og de forskellige aktiviteter.






- Vinge er i dansk sammenhæng helt speciel, da der for første gang i 40 år er mulighed for at skabe en helt ny by omkring en S-togsstation. Opgaven bliver derfor at hente inspiration, både i Danmark og i udlandet, kombinere det med dansk byggetradition, og krydre det med ambitionen om at lave en bæredygtig by, siger borgmester Ole Find Jensen, Frederikssunds Kommune.

- Henning Larsens tegnestue har tilknyttet en meget kvalificeret bemanding til opgaven, og har givet et meget overbevisende bud op processen, og kommunen ser derfor frem til, og venter sig rigtig meget af, samarbejdet.

I de kommende måneder vil teamet og Frederikssund Kommune i fællesskab udarbejde et program, der beskriver, hvordan ambitionerne for Vinge kan indbygges i planlægningen.

I denne fase vil Frederikssund Byråd indgå i en aktiv dialog med arkitekterne, og kommunens borgere vil blive involveret.

Planprocessen vil løbe over det næste 1½ år, og det forventes at der omkring årsskiftet 2013-2014 kan tages hul på egentligt demonstrationsbyggeri i Vinge.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger